Lundergård Idræts- og Ungdomsforenings gymnastikafdeling inviterer torsdag for første gang til Seniorcafé.
Målgruppen er primært 55+ damer og herrer, der har lyst til hyggeligt samvær og forskellige aktiviteter. Der er Seniorcafé hver torsdag klokken 14 – 16.
Mødestedet er Lundergårdhallens nyindrettede kontor/hyggerum på adressen Bodøvej 13 lige over SPAR Hjørring købmanden på Nordens Allé.
Det er et tilbud om hyggeligt samvær med spil som ludo, yatzy, whist og lignende, puslespil, sang, en god historie og hvad der ellers opstår af gode idéer. Som gymnastikforening tilbyder arrangørerne også lidt bevægelse, hvor alle kan være med. Det koster 20 kroner per gang, og det er med te, kaffe med noget til.
Kontakt: Vil du vide mere eller har forslag til aktiviteter så kontakt gerne: Gitte Elmegaard Jensen: 4050 9905 eller Mette Møller: 4122 5934 fra LIUF Gymnastik.
Har du lyst til mere bevægelse, så kan LIUF Gymnastik byde på et godt seniorhold for både damer og herrer hver mandag klokken 15.30 – 16.25. Se mere under Gymnastik på www.liuf.dk