Nye Borgerliges leder Pernille Vermund og den nordjyske spidskandidat Kim Edberg var en tur omkring Hirtshals i dag. Formålet med besøget var at blive opdateret fiskeriets aktuelle udfordringer.
Og udfordringer er der nok af. Udgifterne til brændstof er som bekendt stukket af som følge af krigen i Ukraine. Men også den grønne omstilling gør ondt. Ifølge en af de tilstedeværende vil co2 afgiften komme til at koste dansk fiskeri omkring 180 millioner kroner.
En af årsagerne til at fiskeriet rammes særligt hårdt af de stigende brændstofpriser er, at erhvervet i forvejen er fritaget for afgifter på brændstof.
Umiddelbart kan det måske lyde paradoksalt, at et erhverv rammes særligt hårdt, når det i forvejen har lempeligere forhold end andre brancher. Men det giver faktisk god mening. For mens fiskeriets nu må betale 50% mere pr liter diesel, så prisen kun steget med omkring 25% for andre brancher. Og for at gøre slemt være, så udgør brændstof i forvejen en væsentlig større post i det samlede udgiftsbillede end det gør i de fleste andre brancher.
Da Pernille Vermund spurgte direkte, hvilken form for hjælp branchen forestillede sig, kom svaret prompte: “2 kr. i tilskud pr. liter diesel.”
Da Kim Edberg derpå ville høre om branchen, havde nogen ide om, hvor meget en sådan støtteordning ville koste, kom svaret ligeså prompte: “180 millioner.” Kort sagt kunne støtteordningen finansieres en til en med det beløb branchen betaler i co2-afgift.
Det forslag kunne Pernille Vermund godt se fornuften i.
Ja de drømmer Valg flæsk haha