Spidskandidaten for Nye Borgerlige i Hjørring blev Laila Vinther, som også er blevet valgt som partiets folketingskandidat i Hjørring Kredsen.
Laila Vinther er 51 år og bosiddende i Hjørring. Hun er mor til 5 døtre og mormor til 4.
– Min vigtigste mærkesag er at få Nye Borgerliges værdier bragt i spil kommunalt og ind i byrådet. Der er nok at tage fat på i Hjørring Kommune. Der skal skæres ned på udgifterne til administrationen her i Hjørring. Vi er en af de kommuner, som bruger flest penge på dette målt pr. indbygger. De penge kan bruges mere hensigtsmæssigt andre steder, siger Laila Vinther.
– Jeg vil desuden kæmpe for langt mere decentralisering. Vi er en stor kommune, så alt behøver ikke blive samlet i selve Hjørring by. Vi skal også huske oplandet. Og med Nye Borgerliges ønske om decentralisering kommer endnu en af mine mærkesager også, nemlig friplejehjem. De ældre skal have lov til frit at kunne vælge hvor og hvordan de vil tilbringe deres sidste tid. Nye Borgerliges politik er, at pengene skal følge den enkelte, så alle får et mere frit valg, uddyber Laila Vinther.
– Nye Borgerlige Hjørring har nu over 230 medlemmer og vi er støt voksende. Så jeg ser en god mulighed for at blive valgt ind i Hjørring Byråd til det kommende kommunalvalg, slutter Laila Vinther.
Hvordan kan man det når man ikke selv har styr på sin økonomi. Og skylder penge til en masse. Og er gået på tvangsauktion.