Mange tror fortsat, der kun er ét teater i Hjørring, men der er faktisk to, nemlig Vendsyssel Teater og Hjørring Teater.
Vidste du i øvrigt, at Hjørring Teater har eksisteret siden 1834? Og har siden 1855 hørt hjemme på det ærværdige Vendelbohus, som dengang hed Hotel du Nord.
Den dag i dag opføres der stadig teater af høj kvalitet med rejsende forestillinger fra blandt andet Det Kongelige Teater og Folketeatret.
– Der er allerede nu tre udsolgte forestillinger i foråret, så jeg kan varmt anbefale at få købt billet, hurtigst muligt, lyder det fra Betina D. Jensen fra Nordea-fonden.
Faktisk har Nordea-fonden og Nord Energi Fonden netop doneret penge til cafébordslamper hos Hjørring Teater på Vendelbohus.