Tu Tran og Anders E. Gotsæd har netop med stolthed meddelt, at de overtager forpagtningen af den gamle, hæderkronede Restaurant Munch ved Tornby Strand.
Både det gamle håndværk og de nye idéer vil blive holdt i hævd af Tu Tran og Anders E. Gotsæd. Forpagterne fastholder nemlig de gamle retter og har fokus på klassikerne, samtidig med at de introducerer deres egne påfund.
Forpagterne byder velkommen til reception lørdag den 29. marts fra kl. 12 til 18 og åbner officielt restauranten fra onsdag den 2. april.
Allerede onsdag i denne uge kan Munchs dog allerede tage imod henvendelser omkring selskaber, konfirmationer og frokostordninger som starter op allerede fra februar.
Man er velkomne til at skrive på mail; Restaurant.munch@outlook.dk
– Vi glæder os til at tilføre nyt liv til dette historiske badehotel og skabe en unik oplevelse for alle vores gæster, lyder det afslutningsvis fra Tu Tran og Anders E. Gotsæd.
Hold øje med kommende arrangementer, lækre retter og en atmosfære, der hylder både tradition og innovation.