Nu kan det snart blive 2. april, hvor Conni og Jørgen Eriksen åbner for en ny sæson på Hirtshals Camping. Der bliver malet, lagt nye klinker på gulvet i køkkenet, lavet stakit og sandelig også en ny trappe op til forpagterboligen.
LIgesom der er kommet nyt sand på legepladsen. Desuden har forpagterparret købt tre nye topersoners hytter, som netop er ankommet på lastvogn. De blev læsset af på parkeringspladsen, hvorefter der kommer en mindre kranbil og kører dem på plads.
Campingpladsen har allerede fået besøg af den første autocamper, som var et par norske damer, der havde brug for en overnatning. Parret glæder sig kort fortalt til at se campingfolket igen. De hejser flaget den 2. april kl. 13, hvor alle er velkommen.