Hos Visit Nordvestkystens bureau i Løkken er de så heldige at have fået to nye og skønne praktikanter, som er Nanna og Maj.
Nanna læser til natur- og kulturformidler på UCN i Hjørring. Uddannelsen giver nemlig kompetencer til oplevelsesformidling og udvikling.
Nanna har desuden interesse for markedsføring og turisme, særligt udviklingen heraf med et bæredygtigt afsæt. Hun ser frem til at afprøve det i praksis her på bureauet i Løkken.
Nanna deltog for øvrigt også i flytningen af Rubjerg Knude Fyr.
Maj læser til serviceøkonom med speciale i sport og event på UCN i Aalborg.
Maj kan bruge sin uddannelse til eventplanlægning og alt indenfor service. Hun har fundet en ny interesse for turisme og sætter stor pris på at kunne afprøve og deltage i forskellige events hos bureauet i Løkken.