Fra mandag 7. december træder en række nye restriktioner i kraft i hele landet. Herunder kan du se, hvilke der kommer til at være gældende i hele landet, og hvad du derfor skal være opmærksom på.
Færre kunder i butikkerne
- Butikker på mellem 2.000 og 4.999 kvadratmeter må maksimalt have 1 person per 10 kvadratmeter.
- Butikker på mellem 5.000 og 9.999 må maksimalt have 1 person per 12 kvadratmeter.
- Storcentre og stormagasiner må maksimalt have 1 person per 25 kvadratmeter.
Ensretning
- Indføres i stormagasiner og storcentre på mere end 2.000 kvadratmeter. Desuden skal kunderne holde til højre.
Juleindkøb
- Der opfordres til at familier kun foretager indkøb af julegaver én person ad gangen.
Forsamlinger
Muligheden for at være 500 personer til stede ved arrangementer med siddende deltagere indskrænkes, så undtagelsen alene omfatter aktiviteter i folkekirken og andre trossamfund, arrangementer mv. inden for idræt og kultur, herunder kampe, forestillinger og koncerter, erhvervsrelaterede aktiviteter, herunder konferencer og generalforsamlinger, samt for foredrag, kurser, undervisning, borgermøder og lignende.
Læs mere om tiltagene samt de, der er gældende i 17 kommuner i Hovedstadsområdet HER.


