På 1. sal hos har de netop åbnet en ny udstilling med værker fra egen samling af Kristian Hildebrandt og Arne L. Hansen.
Kristian Hildebrandt (1924-2011) var en ener i Hjørrings kunstliv – en outsiderkunstner med kant, skævhed, humor og alvor i udtrykket.
Kristian Hildebrandts kunst følger ingen konventioner, hverken hvad materialer eller udtryk angår. Kunsten blev skabt ud fra en indre nødvendighed – en nødvendighed til at udtrykke sig – ikke for kunstens skyld, men for tilværelsens. Motiverne til sine værker hentede han dels fra bybilledet og det omkringliggende landskab og dels fra sit eget sind.
Arne L. Hansen (1921-2009) tilbragte fra ca. 1950 somrene i Skagen. Han fandt inspiration både i egnens arkitektur og landskab.
Gamle bindingsværksgårde blev på lærredet forvandlet til konstruktivistiske udsagn om linje, flade og ren farve. Studier af lyset udmøntede sig i en række landskabsmotiver med variationer over tidspunkt og årstid, der indfanger stemningen i nuet.
Du kan via linket her til kunstmuseets lydfortælling lytte til mere om netop Arne L. Hansen.
Foto: VKM.
Udsmykningen af Hulsig kirke er et helt unikt kunstværk udført af Arne L. Hansen. Regnbuens farver på inventaret. Jeg har vist kirken frem for alle aldersgrupper fra 4 til 90 år. Alle udtrykte deres begejstring.
Besøg kirken som ligger i rundkørslen hvor vejen ee føréxtil Hulsig og Råbjerg Mile.