Der er godt gang i etablering af Hjørrings nye erhvervsområde ved Anholtvej og Venøvej mellem Sæbyvej og Farøvej.
Området med 30.000 kvadratmeter erhvervsareal ved Anholtvej er under byggemodning, og klar til overtagelse 1. september 2024. Der er byggepligt senest fire år efter overtagelsen. Du kan se mere hos Hjørring Kommune.
Arealerne på Anholtvej og Venøvej er begge omfattet af lokalplan nr. 111-L01, der udlægger området til erhvervsformål med lettere industri- og værkstedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed samt offentlige formål i form af værksteds- og produktionsaktiviteter, som ikke medfører skærpede miljøkrav for de omkringliggende virksomheder.
Området med 17.000 kvadratmeter erhvervsareal ved Venøvej er klar til overtagelse senest 1. oktober 2024.
Du er velkommen til at kontakte Hjørring Kommunes Ny Udsigt på telefon 72336780 vedrørende oplysninger om byggegrunde i Hjørring Kommune.
I den kommende weekend er Sæbyvej spærret en periode blandt andet fordi, Anholtvej-Sæbyvej bliver ombygget, så det er forberedt til modulvogntog, og krydset bliver signalreguleret. Anholtvejs tilslutning til Farøvej bliver som et t-kryds.