Der var både dårlige og gode nyheder fra Regionshospital Nordjylland i 2022. Blandt de dårlige var lukningen af lungemedicinsk afdeling i Hjørring. En af de gode, som vi endnu ikke har nævnt, er det såkaldte netværk for hospitalets nomader.
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at tilgangen af læger til praksis i Vendsyssel er udfordret. Med et nyt netværk for læger under uddannelse til Almen Praksis søger Regionshospitalet nu at opgradere uddannelsen – og forhåbentligt rekrutteringen til området.
Når yngre læger drømmer om at blive speciallæge i almen medicin og arbejde som praktiserende læge, så består en del af deres hoveduddannelse af ophold på forskellige hospitalsafdelinger. Gennem to et halvt år er de på ikke mindre end 6 forskellige hospitalsafdelinger.
De hyppige skift gør, at nogle føler sig som nomader, der altid er på vej videre. Nogle oplever det også som udfordrende at koble det meget specialespecifikke på hospitalet med deres fremtid i almen praksis. Derfor har ledelsen nu ansat den første tværgående uddannelseskoordinerende yngre læge på hos Regionshospital Nordjylland. Inspirationen kommer fra et lignende projekt på Sygehus Sønderjylland.
– AP-lægerne er de eneste læger på hospitalet, som ikke har deres eget speciale på hospitalet. De skifter afdelinger med få måneder hvert sted. Nogle gange kan de korte ophold give dem en oplevelse af at være alene, men også påvirke uddannelsens kvalitet. Med netværket kan vi få bedre overblik over, hvordan de oplever uddannelsen på hospitalet og mulighed for at høre, hvor der eventuelt er noget, vi kan gøre bedre, siger uddannelseskoordinerende overlæge Mary Kruse.
Det er Niels Dam-Hansen, der er den første tværgående uddannelseskoordinerende yngre læge. Han er selv i gang med speciallægeuddannelse til Almen Praksis på Regionshospitalet og brænder for at medvirke til styrke den almenmedicinske uddannelse lokalt, forbedre trivslen for sine kolleger og bygge bro mellem primær- og sekundærsektor.
Kilde: Regionshospital Nordjylland.
Your article helped me a lot, is there any more related content? Thanks! https://accounts.binance.com/el/register?ref=GJY4VW8W
The point of view of your article has taught me a lot, and I already know how to improve the paper on gate.oi, thank you. https://www.gate.io/ja/signup/XwNAU