Vendsyssel Historiske Museum består ud over arkiver også af rigtig mange bygninger og afdelinger i Hirtshals og Hjørring samt Tornby og Mosbjerg.
– Museet formidler i alle disse bygninger og fortæller stederne shistorie. Men det kan være svært at proppe vores fælles historie ind i en bygning, skriver museumsdirektør Anne Dorthe Holm i forordet til det nyeste nummer af Magassiner VHM.
– Hvis der var én god ting, som coronaen gjorde ved os, så var det, at vi fik øjnene op for naturen og vores nærmeste omgivesler. I naturen kunne vi komme på afstand af hinanden, og i den friske luft kunne vi sænke skuldrene og føle os trygge, tilføjer Anne Dorthe Holm.
Det sidste har fornuftigvis bidraget til, at Magasinet VHM denne gang især fokuserer på alt det af arkæologisk og historisk tilsnit, der kan opleves udendørs i det nordvestlige Vendsyssel.
Der er blandt meget andet noget om arkæologi på kanten med det store fund i Nr. Lyngby og et afsnit om Naturpark Tolne. Man kommer med Skoletjenesten på farten og hører om urter til bjesken på Hirtshals Museum. Ligesom man kan læse om Besættelsens spor i Hirtshals og Skibsby.
Den flotte udgave af Magasinet VHM rummer desuden en stor kalender med alle arrangementerne og udstillinger i 2022 ved de forskellige afdelinger af Vendsyssel Historiske Museum.
Magasinet er desuden gratis og kan ud over på museets afdelinger findes på Hjørring Bibliotekerne.