Efter at have holdt i 40 år skiftede Gastronomi & Services deres køleanlæg til et nyt CO2-anlæg, der er 100% miljøneutralt. Anlægget består – som før – af fire store kølerum og et fryserum. I alt ca. 40 kvm. Uddannelseschef Dennis Kindberg er lettet over endelig at have et nyt anlæg i gang.
– Det gamle anlæg fungerede, men der var efterhånden mange problemer med kondens, isolering og et massivt energiniveau. Kondensen gjorde, at der altid løb vand ud og den dårlige isolering gjorde, at nabolokalerne var iskolde. Jorden under det gamle anlæg var i øvrigt frossent 1 meter ned, da vi fjernede det! Nu sparer vi mange penge og får en miljøvenlig løsning vi kan være bekendte.
Anlægget har kostet ca. kr. 1 mio inkl. montering, som Strandby el-teknik har stået for. Energibesparelsen er vurderes at være på min. kr. 20.000 om året og derudover forventes der langt færre omkostninger til service og reparationer.
Elektriker på EUC Nord, Dennis Skov, fortæller om de mange fordele et CO2-anlæg giver ift. det gamle anlæg hos EUC Nord.
– Der er både økonomiske og miljømæssige gevinster ved vores nye køleanlæg. Udover et lavt energiforbrug, så slipper vi for nogle afgifter. I forhold til andre anlæg, er det noget billigere at installere og drifte. Miljømæssigt er CO2-anlægget 100% naturligt og miljøvenligt. Dermed kan vi reducere vores CO2-aftryk markant ift. det gamle anlæg, som blev lavet i en tid, hvor energi og miljø ikke var så meget i fokus.