Rundt om i landet findes der mange biltræf, men ofte er der også plads til nyere biler, som endnu ikke kan kaldes veteraner. I Tårs vil man noget andet – her bliver det de rigtige veteraner, der kommer i centrum.
Træffet afholdes den sidste søndag i hver måned, og hver gang udvælges bestemte mærker eller modeller som omdrejningspunkt. Denne første gang er det VW og Ford, der har førsteret til pladsen. Men alle andre veteranbiler er naturligvis også velkomne.

Formålet er at skabe mindre, hyggelig træf, hvor fællesskab og passion for de gamle biler står i centrum – og hvor man kan nørde lidt ekstra med enkelte mærker. Der er som altid kaffe og mad til fornuftige priser i Trafik-Kiosken, som støtter op om arrangementet.
Alle interesserede er velkomne, og arrangørerne opfordrer til at dele nyheden og invitere andre med. Næste gang bliver det så to andre mærker, der får æren af at være i fokus.
Foto: Arkiv.


