Traditionen tro kan Vendsyssel Historiske Museum byde det nye år velkommen med nytårskur på Det gamle Rådhus i Hjørring lørdag den 18. januar.
Nytårskuren er museets traditionelle ”åbne hus”, hvor alle er meget velkomne til at deltage og høre om, hvad året 2024 bød på af aktiviteter på museet, og hvad der kommer til at ske i det nye år.
Ved nytårskuren vil der således både være lejlighed til at høre om den nye museumsreform, årets arkæologiske udgravninger, igangværende og afsluttede projekter i løbet af året, og hvad 2025 gemmer på af nye udstillinger, aktiviteter og arrangementer.
Dagen starter med et let og stående traktement i museets café kl. 13.00 i Museumsgade 2.
Kl. 14.00-16.00 er der korte oplæg fra museets direktør og afdelingslederne for Arkæologisk Afdeling, Drift-og vedligeholdelsesafdelingen og Historisk Afdeling.
Alle er velkomne til at deltage. Det er gratis at deltage i arrangementet og kræver ikke tilmelding.
Link til relateret artikel
Tilløbsstykke med nytårskur hos Vendsyssel Historiske Museum
hvorfor er denne hjemmeside avis bare blevet en copy paste side.