Af Christian Borrisholt Steen
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Foredragsholder
De seneste 10 år, har jeg besøgt henved 150 sognegårde, kirker, skoler og Rotary-klubber rundt omkring i Nordjylland og resten af Danmark med mit foredrag ”Menneskesyn på spil”, hvor jeg bl.a. har fortalt om de seks år, hvor jeg havde fornøjelsen af at være medlem af Det Etiske Råd. Jeg har fortalt om rådets arbejde og om, hvordan mit eget kristne livs- og menneskesyn har inspireret mig i arbejdet med de mange vanskelige etiske spørgsmål og dilemmaer.
Faren for automatreaktion
Når jeg kommer rundt så mange steder i landet med det samme foredrag, er det helt naturligt, at jeg som foredragsholder ofte bliver mødt med de samme spørgsmål og der er derfor også en konstant lurende fare for, at mine svar på de ofte velkendte spørgsmål bliver liret af per automatik, og uden nogen større refleksion over, at der måske også findes andre – og måske lige så rigtige – svar på tilhørernes spørgsmål. Men sidstnævnte er jo et vilkår, når vi taler om etiske dilemmaer – ellers ville der jo ikke være tale om dilemmaer.
Et af de emner, som oftest bliver diskuteret rundt om kaffebordene i de sognegårde, hvor jeg har været på besøg, er spørgsmålet om for og imod aktiv dødshjælp. Det er et emne, som er blevet fornyet aktuelt, efter at statsministeren bragte spørgsmålet frem i forbindelse med Folkemødet på Bornholm sidste år. Det er et emne, som ofte kan bringe sindene i kog, og hvor de velkendte argumenter for og imod ofte kommer til at stå stejlt overfor hinanden. På den ene side trækker tilhængerne af aktiv dødshjælp ofte den enkeltes selvbestemmelsesret som hovedargument i ”argumentautomaten”, mens jeg som foredragsholder – og erklæret modstander af aktiv dødshjælp – typisk på den anden side trækker glidebaneargumentet i min ”argumentautomat”.
Skråsikkerhed som værn mod den indre tvivl
Problemet med automatreaktioner i sådanne debatter om vanskelige dilemmaer, er, at både modstandere og tilhængere risikerer at blive skråsikre og kompenserer for den indre tvivl – som der trods alt ofte er – ved at komme med heftige forsvarstaler og ved at blive påståelige. Ofte vil man have en tendens til at bekæmpe indvendinger og modargumenter med en eller anden form for polemik og ironisk distance til modpartens argumenter. Det er meget lidt frugtbart. Faktisk har jeg aldrig oplevet, at tilhørere med en anden mening om f.eks. aktiv dødshjælp, end mig, har skiftet mening undervejs, hvis debatten har været præget af skråsikkerhed og ironi.
På sporet af ny erkendelse
Jeg har derimod flere gange erfaret, at når man skifter skråsikkerheden ud med en oprigtig interesse for den andens argument og dets ophav og i øvrigt gør et reelt forsøg på at skifte stivsindet ud med lige dele nysgerrighed, etisk erkendelse og moralsk intuition, er der ofte grobund for ny erkendelse hos både foredragsholder og tilhørere. Ny erkendelse kan i denne sammenhæng både opnås gennem en indre dialog med sig selv, men så sandelig også gennem en åben og fordomsfri samtale med andre.
Det er mit ønske for det nye år, at vi skifter skråsikkerheden ud og i stedet møder hinanden med en oprigtig nysgerrighed – også når det handler om vanskelige, etiske emner som fx aktiv dødshjælp. Samtale fremmer som bekendt forståelsen. Det gælder også samtaler om vanskelige, etiske spørgsmål.
Godt nytår!
Christian Borrisholt Steen er født og opvokset i Hirtshals. I perioden 2012- 2018 var han medlem af Det Etiske Råd. I 2024 drager han endnu engang på foredragsturné, hvor turen blandt andet bringer ham til Emmersbæk Kirke med foredraget ”Menneskesyn på spil”. Han er uddannet Cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og har derudover også en mastergrad i Etik og Værdier i Organisationer (MEVO) fra Aarhus Universitet.