Af Jens Kirketerp Jensen, Executive MBA, Aalborg Universitet
og Allan Næs Gjerding, Lektor, Aalborg University Business School.
Danske erhvervshavne er generelt for små til at klare sig i de kommende års internationale konkurrence, og derfor bør de overveje at slå sig sammen i større enheder.
Brancheforeningen Danske Havne viser i sin nylige rapport om ”Erhvervspotentialer for danske havne” (januar 2024), at de danske erhvervshavne under ét står ved en korsvej, hvor de skal beslutte sig for, om de vil være væksthavne, der tager del i den internationale konkurrence, eller lokale havne, der fokuserer på det lokale erhvervsliv og derudover er en del af turisme- og fritidslivet. Hvis danske erhvervshavne skal udnytte de vækstpotentialer, som tegner sig, kræver det investeringer i infrastruktur, arealer og kompetencer.
Disse investeringer kan løftes via de nuværende ejerforhold, hvor der for de fleste havne vil være en kommunal garanti, men der er eksempler på, at havne gennem deres indtjening ikke kan servicere den gæld, der følger med. Vi ser derfor et behov for at trække private investorer ind. Problemet er imidlertid, at den økonomisk kritiske masse hos langt de fleste erhvervshavne er for lille til at være af interesse for private investorer; ikke mindst for kapitalfonde. Derfor må havnene slå sig sammen, så der opstår nye juridiske enheder af en økonomisk størrelse, som er interessant for private fonde og andre institutionelle investorer.
Sammenlægninger vil også styrke havnenes rolle i den nuværende industri 4.0 virkelighed, hvor havnene ikke længere kun er transportcentre, men industrisymbioser og erhvervscentre, der er vigtige knudepunkter for de nationale og internationale værdikæder, som det lokale, regionale og nationale erhvervsliv indgår i. Danske erhvervshavne bør i den forbindelse indstille sigtekornet mod det, der karakteriserer internationalt orienterede væksthavne, nemlig at havnen er en driver for kommerciel og teknologisk udvikling, der stimuleres af, at havnen binder virksomheder sammen og orkestrerer en ramme, hvori virksomheder kan samarbejde inden for og på tværs af værdikæder. Det kræver, at havnene udvikler en strategisk kapacitet, som ser ud over den enkelte havns opland, og som også rummer evnen til at mobilisere kompetencer og kapital på tværs af værdikæder og fysisk adskilte havnesystemer. Havnene må simpelthen samarbejde.
Samarbejdet mellem havne må tage udgangspunkt i, at Danmark er en relativ lille geografi, hvor det ikke giver kommerciel mening, at den enkelte havn satser på en bred portefølje af erhverv og potentialer, men i stedet ser sig selv som en del af et større havnesystem, hvor de enkelte havnes profiler og specialiteter kan supplere hinanden. Den enkelte havn må finde sin rolle i et samlet havnesystem, hvor havnen kan optimere sin forretningsmodel ved at afstemme den med andre havnes forretningsmodeller. Det kræver en nytænkning hos havne og kommuner, som kan være udfordrende i relation til at sikre afstemning på tværs af juridiske enheder, kommunegrænser, havnebestyrelser og lokale politiske interesser. Ikke mindst den betydning, som en havn kan have for den lokale selvforståelse, kan være en kulturel barriere for et tættere samarbejde. Det er lettere at håndtere disse ting, hvis man skaber en fælles juridisk enhed. Med en sammenlægning af havne opstår der også muligheder for at sikre, at der kan afsættes flere ressourcer til udvikling og innovation, fordi der bliver behov for færre ressourcer til opgaver, der kan løses gennem shared services og administrativt fællesskab.
Der er i dag ikke noget i havnelovgivningen, der forhindrer havne i at danne koncerner på tværs af kommunale, regionale og nationale grænser. Der er til gengæld begrænsninger på, hvor meget havne må engagere sig i projekter og aktiviteter, der ikke er direkte knyttet til traditionel havneaktivitet. Disse begrænsninger må ophæves, hvis havnene skal indtage en rolle som drivere for udvikling af industrisymbioser, erhvervsparker og sammenkædning af værdikæder på tværs af virksomheder og videninstitutioner i et internationalt perspektiv.
Baseret på vores mangeårige erfaringer med drift og udvikling af havne og på, hvad vi kan se i horisonten, når vi kigger ud over de proaktive væksthavne i Europa, vil vi opfordre til, at der udvikles incitamenter, som stimulerer et nybrud i ejerskab og organisering. Målet er, danske erhvervshavne får den nødvendige økonomiske og strategiske styrke til at tage kampen op i en intens international konkurrence om positioner i den europæiske kritiske infrastruktur.
Indlægget har tidligere været bragt i Børsen.