Af Ole Søndergård
Bone’s i Hjørring
Så er det på med mundbindet.
Altså nogle steder. Altså nogle få steder.
Et af stederne er restaurationsbranchen, og det både accepterer og respekterer jeg.
Det undrer mig dog en anelse, at man skal bruge mundbind på restauranter, men IKKE i supermarkeder, byggemarkeder, en nyåbnet tøjforretning i Aalborg og mange andre steder.
På restauranterne SKAL man, for her er det vigtigt. Det er det ikke de ovennævnte steder.
Jeg er muligvis fatsvag, men jeg forstår det ikke.
Vi spritter af, skifter tænger i salatbaren, tørrer af, bruger handsker, lukker borde, fjerner borde, vasker hænder, spritter lidt mere af og skifter tængerne i salatbaren igen.
Det er IKKE nok, siger Mette og hendes hold. Fair nok, vi lytter og retter ind
Men at man ikke implementerer det i hele samfundet, det vil jeg gerne have en forklaring på.
For jeg forstår det IKKE!