Flere gange er Bunkegruppen Hirtshals blevet kontaktet af forbipasserende, der mente at en spændende bunker måtte være dukket op af sandet nedenfor Fyrklit.
Forklaringen er dog mere lige til, forsikrer Flemming Hammer, som er formand hos Bunkeregruppen Hirtshals.
Bunkeren er en lille maskingevær/observations-bunker af typen “Bauform 58c / 201” og var faktisk den mindste tyske betonbunker i det tyske byggesystem, men ikke desto mindre en af de absolut mest benyttede bunkere til ydre-sikring af tyske anlæg og stillinger.
“Bunker 24” blev oprindeligt i 1943 placeret oppe på toppen i samme nivaue som Hotel Fyrklit ligger idag og faktisk dengang hele 35 meter fra kanten.
I 1978 har vi de første beretninger om at bunkeren var begyndt at tippe ude på kanten og i start 80’erne påbegyndte den langsomt sin små 22 meter lange rejse ned af sandklitten, fortæller videre Flemming Hammer.
I firserne var bunkeren gledet ned midt på skrænten, hvor den efter en stormfuld nat væltede over på siden. De næste par år kurede den videre ned til bunden, hvor den i 90’erne igen tog en kolbøtte og støbningen kunne ikke klare den store belastning uden understøtning og knækkede derfor over i to dele.
Sidenhen har bunkeren lagt sig til hvile på stranden med bunden i vejret, hvor den ligger idag.
BONUSINFO
På 10 Hærkyst-batteri ved Hirtshals Fyr, blev der ialt støbt 11 af disse bunkere, hvoraf de 10 nu er en del af Bunkermuseet og de 8 er gravet fri og tilgængelige.
Den sidste ligger på en privat matrikel på højre side af vejen op til Fyret.
Hele 1668 stk. er støbt i Danmark. Plus 22 på Rømø.
Kilde: Bunkergruppen Hirtshals.