Fiskeopdrætsindustrien har taget store teknologiske skridt i løbet af det sidste årti, hvilket har muliggjort opdræt af store mængder fisk på land. Ved at gøre dette kan virksomheder som Onnest forbedre fiskevelfærden, da man kan kontrollere det miljø, ørrederne lever i.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvor et fiskeopdræt placeres, da vigtige inputfaktorer som vand, energi, infrastruktur og ikke mindst de rigtige mennesker skal være tilgængelige.
Onnest har nu fundet sin plads i området ved siden af Egebakken og Hirtshals Transportcenter i Hirtshals. Virksomheden har indgået en købsaftale med Hjørring Kommune om cirka 85.000 m2 jord reguleret til akvakultur. Onnest-området og dets lokalisering har været drøftet i et stykke tid, og parterne har nu endelig formaliseret en aftale, der markerer starten på vores udviklingsplaner.
Aftalen er ifølge Onnest et resultat af et meget værdsat samarbejde med Hjørring Kommune. Deres fortsatte støtte er og har indtil videre været en vigtig succesfaktor for forretningsmodellen hos Onnest.
Selve matriklen er godt placeret til at realisere Onnests vision for fremtidens akvakultur, og den kan rumme både virksomhedens kortsigtede udviklingsarbejde og de langsigtede ekspansionsplaner.
Derudover håber virksomheden også, at dens centrale beliggenhed vil vække nysgerrighed og interesse hos både lokalsamfundet og besøgende.


