Maskinrummet er som tidligere omtalt et helt nyt maritimt museum på Jollevej 4 i Skagen. Her kan du opleve en imponerende samling af historiske genstande, der gennem tiden har været brugt i fiskeriet.
I udstillingen kan du se gamle joller, gamle motorer og fiskerieffekter, som kan give dig et indblik i, hvordan fiskerlivet har set ud gennem årtier.
Maskinrummet åbnede først i maj 2021, og de mange entusiaster, der sammen med fiskeskipper Henning Kjeldsen står bag museet, har selv været med til at prøvekøre og opsætte de gamle motorer, der alle har gennemgået en omfattende renovering, før de er blevet udstillingseffekter på det museet.
På dage, hvor vejret tillader det, er det muligt, at nogle af de gamle motorer startes op, så du kan få en fornemmelse af den lyd, der har været fiskernes faste følgesvend på havet.
Glæd dig kort sagt til en spændende oplevelse, når du bliver taget tilbage i tiden på Maskinrummet.
Åbent hver dag kl. 10.00-17.00 Følg med her: Facebook Maskinrummet – fra Sømusen til Kathrine Sulbæk
Kilde: Toppen af Danmark og Maskinrummet.