Her i sommerferien har vi været på besøg ved Klokkerholm Dyrepark. Klokkerholm Dyrepark er en hyggelig lille oase beliggende i Nordjylland. Ved indgangen var der et stort legeområde, som ikke bare vores drenge, men alle gæsternes børn, virkede til at være meget begejstret for. Vi aftalte dog, at legeområdet, måtte vente til senere, da vi skulle rundt og se de mange spændende dyr.
De første dyr vi blev mødt af vakte stor begejstring for familien, da en lille kattekilling kom hen til os. Ret hurtigt fandt vi da også ud af at dette sted var et hyggeligt og børnevenligt sted, hvor vi alle havde mulighed for at komme helt tæt på dyrene.
En af dagens højdepunkter var foderrunden med indehaver, Christina Bak. Christina fortalte vidende og meget engageret om de mange dyr, som fangede opmærksomheden ved både børn og voksne. En anden interessant ting var, at dem der havde lyst, fik muligheden for at være med til at fodre de mange dyr. Vi var blandt andet med til at fodre kænguruer, kaniner, grise, silkeaber, ræve m.fl. Ydermere var der også mulighed for pony- eller æselridning.
Som noget forholdsvis nyt, og som mange ikke ved, er der ligeledes en kiosk i dyreparken, hvor der er mulighed for at købe sig noget at drikke og noget at spise. Det fulde menukort kan ses på Klokkerholm Dyreparks egen hjemmeside her.
Klokkerholm Dyrepark er uden tvivl et fantastisk sted for familier. Udover de mange små dyr byder parken også på forskellige aktiviteter og faciliteter, der gør besøget ekstra behageligt. Der er legepladser, picnicområder og hyggelige stier, som gør det nemt at tilbringe en hel dag i parken.
For mere information om Klokkerholm Dyrepark, besøg deres hjemmeside her hvor man kan finde oplysninger om åbningstider, billetpriser og de forskellige dyr og aktiviteter, som parken tilbyder.