Hyundai Hjørring & Frederikshavn inviterer til åbent hus søndag den 7. september fra kl. 12.00 til 16.00 hvor IONIQ 9 kan opleves for allerførste gang i lokalområdet. Her tilbydes både prøveture og rådgivning, også om firmabilsløsninger med et beskatningsgrundlag fra 492.754 kr.
IONIQ 9 er bygget på Hyundais avancerede E-GMP-platform, som giver et plant gulv, rummelig kabine og lynhurtig opladning via 800 volt-teknologi. Den fås med både baghjuls- og firehjulstræk.
Som standard leveres IONIQ 9 med syv sæder, men fås også som seks-sæders version med drejbare stole, der skaber en lounge-lignende kabineoplevelse. Bagagerummet rummer 338 liter med alle sæder i brug, men kan øges til hele 2.494 liter i seks-sæders versionen, når bagsæderne lægges ned – og 2.419 liter i syv-sæders udgaven. Desuden må den trække op til 2.500 kg.
Tre varianter
Den nye IONIQ 9 fås i tre forskellige varianter. Indstigningsmodellen er baghjulstrukket med 218 hk og en rækkevidde på op til 620 km. Næste trin er en firehjulstrukken udgave med 308 hk og en rækkevidde på op til 606 km, mens topmodellen – Performance-versionen – har hele 428 hk, 700 Nm og en rækkevidde på op til 600 km.
Alle varianter er udstyret med et 110,3 kWh batteri. Den baghjulstrukne version accelererer fra 0 til 100 km/t på 9,4 sekunder, mens firehjulstræk giver endnu hurtigere acceleration – helt ned til 5,2 sekunder i Performance-udgaven.
Ny teknologi
Med IONIQ 9 introducerer Hyundai sin nye, intelligente stemmeassistent – Hyundai AI Assistant – drevet af ChatGPT-teknologi. Sig blot “Hey Hyundai” eller tryk på en knap på rattet, og man kan styre en lang række funktioner uden at slippe hænderne. Den digitale co-pilot gør kørslen lettere, sikrere og lidt mere futuristisk.
Tre udstyrsniveauer – fra 534.995 kr.
IONIQ 9 tilbydes i tre udstyrsniveauer: Advanced, Ultimate og Calligraphy. Allerede i Advanced-versionen fra 534.995 kr. får man blandt andet 12,3” digital instrumentering og touchskærm med navigation, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, varme i for- og bagsæder, el-bagklap, trådløs opladning af mobiltelefon og et omfattende udvalg af førerassistentsystemer – herunder adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse og vognbaneassistent.
Ultimate-versionen fra 589.995 kr. tilføjer yderligere komfort og sikkerhed med funktioner som 360-graders kamera, fjernbetjent parkering, elsæder med memory og massage ved fører, ventilerede lædersæder, elektrisk justerbart relaxation-førersæde, blind spot view-monitor med udvidet udsyn, sprinklerdyser til vask af bakkamera samt kamera til digitalt bakspejl. Et kraftfuldt BOSE-lydanlæg og elektrisk nedfældning af tredje sæderække er også standard i denne variant.
Topmodellen Calligraphy med 4WD fra 589.995 adskiller sig ved sit eksklusive udtryk og detaljer som 21” alufælge i særskilt design, hjulkasser i karrosseriets farve, nappalæder på sæderne, ruskindsbeklædt loft og aluminium i midterkonsollen. Her kan anden sæderække i seks-sæders versionen desuden justeres i op til 270 grader, hvilket forstærker lounge-fornemmelsen i kabinen.
Som alle andre Hyundai-modeller leveres IONIQ 9 med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning. Derudover får man en stærk 8-års garanti på batteriet, som dækker op til 160.000 km.


