Hjørring byder på mange skulpturer, både ældre og nyere, af forskellige kunstnere og i forskellige materialer og former.
Flere af kunstnerne kan også opleves på Vendsyssel Kunstmuseum. Tag med på skulpturvandring, hvor museumsdirektør Sine Kildeberg har planlagt en gå-rute rundt i Hjørring til nogle af byens skulpturer og udsmykninger.
Det sker torsdag den 16. maj kl. 16.00- ca. 17.30, og vi mødes på Vendsyssel Kunstmuseum, P. Nørkjærs Plads 15. Husk påklædning efter vejret.