Den første weekend i april er det igen tid til at besøge messen Smag & Kunst i Tårs. Der er gratis adgang til udstillingen og alle er velkomne.
I år har messen over 40 stande, hvor du kan opleve en god blanding af keramik, træ, smykker, metal, malerier og ikke mindst diverse smagsoplevelser.
De udstillende er en god blanding af nye ukendt kunstnere, der er på vej frem og mere rutinerede kræfter, der har deltaget på et utal af messer og har fået anerkendelse – og alt derimellem.
I år har messen valgt at have fokus på den mad, der bliver serveret og har derfor indgået et samarbejde med Lophaven.dk, der vil stå for maden. Lophaven.dk bruger lokale råvare og har stor fokus på dyrevelfærd. Vi håber, I vil tage godt imod dem.
Lørdag d 1. April kl. 15.00 kommer Jim Lyngvild og holder foredrag på messen.
Gennem tiden har Jim Lyngvild arbejdet sammen med Kopenhagen Fur, Hummel, Adidas, med mange flere. Hør, hvordan Jims kinesiske eventyr har banet vejen for hans produkter.
Hvis du/I har lyst til at opleve Jim Lyngvild dele ud af hemmelighederne bag hans succes med at lancere brands, som bryggeriet Frejdahl og cremeserien Raunsborg, så kan der købes billetter på bac.dk til foredraget.