Susanne Haastrup er pr. 1/6 ansat som formuespecialist i Sparekassens erhvervsafdeling i Hjørring. Susanne har været i sektoren i mange år, og kommer fra en stilling som pensionsspecialist i Ringkjøbing Landbobank, hvor hun gennem mange år har rådgivet erhvervskunder, samt ejerens private økonomi bag ved virksomheden.
Erhvervsdirektør Søren Kjær Christensen udtaler:
Der er tale om en strategisk meget vigtig ansættelse af Susanne, da vi har ønsket at opruste kraftigt på denne front, så vi kan øge fokus på skatte– og formueoptimering hos kunderne, samt at virksomhedsejerne får sparet op i de rigtige skattemiljøer. Vi ser et stort potentiale for at yde god rådgivning, da mange erhvervskunder i dag ikke har et overblik over eks. deres tilværelse som seniorer. I Sparekassen Danmark har vi nogle gode muligheder for at hjælpe den selvstændige, hvad enten man kun er sig selv i virksomheden, eller har 50 ansatte.
Jeg er glad for at Susanne ville med på vores rejse, hvor Sparekassen Danmark modsat mange andre, har valgt at decentralisere sine kompetencer, hvilket har gjort at vi kunne tiltrække en kapacitet af Susannes kaliber. Jeg er sikker på at hun bliver et stort aktiv for kunderne i vores region.
Susanne kan både rådgive erhvervskunderne indenfor skatteoptimering og opsparing, nedsparing, firmapension, arv og testamente, og glæder sig til at komme i gang med at møde eksisterende og potentielle nye kunder:
Siden jeg tog beslutningen om skiftet, har jeg glædet mig til at komme ud til Sparekassens kunder, og fortælle dem om de unikke muligheder vi har at tilbyde gennem Sparekassen Danmark. Det var for mig en stor beslutning oms skiftet, men skulle jeg prøve noget nyt skulle det også være nu, fortæller 56-årig Susanne.
Det som var en af mine primære årsager til skiftet er den lokale tilstedeværelse, bl.a. via vores hovedkontor i Vrå, samt at vi erkunde – og fondsejet, og dermed støtter meget op om vores lokalområde. Herudover er Sparekassen Danmark meget synlig i idrætsforeninger mv. Slutter Susanne.
Susanne er bosiddende i Løkken med sin mand, som hun sammen med har to børn. Når hun ikke er på arbejde går hun bl.a. til vandaerobic eller nyder sit badehus i Løkken. Herudover en hun aktiv som træner i svømmeklubben ”Sømærket”.
Sparekassen Danmark er i Region Hjørring tilstede i Hjørring, Sindal, Tårs, Hirtshals og Vrå, hvor der ligges meget vægt på den lokale tilstedeværelse. Der er ved at blive opbygget en fond i Vendsyssel med en egenkapital på 1 mia, og som pt. årligt tilføres 175 mio, og hvor fondens overskud årligt skal deles ud til gavn for aktiviteter i Vendsyssel.



Tillykke Susanne, vi ønsker dig god vind fremover