Optimering af klassekvotienter vil få katastrofale følger

Af Mikkel Vest Stephansen
Far til to børn på Bagterpskolen

Sparekatalogerne til Hjørring Kommunes budgetforhandlinger for 2023-2026 egner sig på ingen måde til godnatlæsning. Ikke desto mindre kommer nogle børn måske snart til at mærke denne årlige tilbagevendende spareøvelse på egen krop, mens andre børn er så heldige at slippe!

Det er i mine øjne en fuldstændig uacceptabel pris, de udvalgte børn kommer til at betale for at få budgettet til at gå op. Jeg er helt med på, at vores byråd står med en næsten umulig opgave, når sparekniven nu skal svinges igen igen, og jeg er også indforstået med realiteterne. – Vi kommer alle til at mærke besparelserne, fordi gode kommunale tilbud forsvinder eller reduceres på vigtige kerneområder (børn, fritid, ældre, sundhed, handicap og arbejdsmarked).

Tvangsforflyttelserne fra klassen og skolen, der er barnets trygge base, hen til en helt ukendt skole og klasse er dog en fuldkommen urimelig praksis, hvor de berørte børn uomtvisteligt får et væsentligt ringere folkeskoletilbud, end de børn der slipper med skrækken.

I disse voldsomme sparetider er det i min optik afgørende, at konsekvenserne af besparelserne kommer til at ramme så bredt, at vi ikke risikerer at knække udvalgte børn, og at der til enhver tid er nogenlunde lighed i kvaliteten i alle børns folkeskoletilbud. Med forslaget ”Optimering af klassekvotienter” bliver der desværre kæmpestor ulighed i kvaliteten af folkeskoletilbuddet, alt efter om barnet udvælges til tvangsforflyttelse (måske endda flere gange i løbet af folkeskoletiden!), eller om barnet kan blive i samme klasse eller på samme skole med samme årgang folkeskoletiden igennem.

Nogle kan måske spørge, om der er noget nyt i forslaget, for på skoler uden overbygning, er man jo vant til, at børnene på et tidspunkt skal videre til en skole med overbygning. Desværre er der tale om noget helt andet her, for når der i fremtiden skal klasseoptimeres på tværs af skoler, flyttes barnet ikke sammen med alle de andre børn fra årgangen. I stedet er der tale om et varierende antal børn, der skal findes, udpeges og forflyttes. Barnet kommer sandsynligvis afsted uden sine bedste venner, og forflytningen sker uden samme muligheder for planlægning, brobygning og i det hele taget uden pædagogiske overvejelser, når der skal klasseoptimeres.

I sparekataloget er man bevidste om, at konsekvensen af spareforslaget medfører vidtrækkende implikationer. Der gøres opmærksom på, at der skabes meget usikkerhed om barnets skolegang, det påvirker børnenes mulighed for at indgå i sociale relationer i deres nærmiljø og kan påvirke de berørte børns generelle læring og trivsel.

Er vi virkelig nået så vidt? Har vi virkelig skåret så meget ind til benet, at dette skal være dagligdagen i folkeskolen i Hjørring Kommune?

Enhver forælder til et barn i folkeskolen vil helt sikkert sidde med spørgsmålet, om det nu bliver deres barn, der skal tvangsforflyttes. Det kan man faktisk godt få en indikation på, hvis man studerer de foreslåede rammer for tvangsforflyttelserne:

• Der gives søskendegaranti, så hvis dit barn har søskende på skolen, så kan dit barn som udgangspunkt blive på skolen. Modsat kan man så konkludere, at hvis du som forælder har været så letsindig kun at sætte 1 barn i verden (eller evt. have børn med stor aldersforskel), så er barnet med i puljen til at skulle skifte skole.
• Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner.
• Nærmere boende går forud for fjernere boende. Det vil altså sige, at jo tættere du bor på dit barns skole, jo større chance er der for, at dit barn kan blive på skolen. Modsat kan man sige, at hvis du som forælder har været så letsindig at bo et stykke fra dit barns skole, så stiger risikoen for, at dit barn skal tvangsforflyttes.
• Fører ovenstående ikke til en prioriteret rækkefølge, afgøres flytningen ved lodtrækning. Det vil altså sige, at hvis du har mere held i kærlighed end i spil, så risikerer dit barn at skulle tvangsforflyttes.

Som det ses ovenfor, så er rammerne altså fuldstændig afskåret for pædagogiske overvejelser og hensynet til det enkelte barn, og det ville vel også være en umulighed at skulle indtænke i praksis.

Tilbage står vi altså med et forfærdeligt forslag med nogle håbløse rammer for udførelsen, hvor det med al sandsynlighed kommer til at gå ud over enebørn og børn, der har søskende væsentlig yngre eller ældre end dem selv, og som bor tilpas langt væk fra skolen i forhold til de andre børn på årgangen. I bund og grund kunne man vel lige så godt udvælge børnene efter hårfarve, skostørrelse, fødselsvægt mv. (find selv på flere forslag).

Skulle der sidde en læser og mene, at jeg tager fejl i mit debatindlæg med den begrundelse, at børnene jo trods alt bliver i skoledistriktet og kun skifter undervisningssted, så er min påstand, at dette er helt forkert. F.eks. er Muldbjergskolen og Bagterpskolen (som jeg kender lidt til og derfor tager udgangspunkt i) formelt set samme skole fordelt på 2 undervisningssteder. I praksis er der dog tale om to helt forskellige skoler med forskelligt pædagogisk personale og forskellig historie og traditioner. For barnet på den ene skole, så er den anden skole fuldstændig lige så fremmed som enhver anden skole i Hjørring Kommune.

Det barn der bliver tvangsforflyttet, vil til enhver tid være fuldkommen uforstående over afgørelsen og spørge: ”hvorfor er det lige mig, der skal flyttes?”, og et ordentligt svar på det spørgsmål findes ikke. Samtidig vil mødet med den nye skole være fuldstændig lige så utrygt, som hvis barnet blev flyttet til en anden skole udenfor skoledistriktet.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at forslaget om optimering af klassekvotienter findes i to udgaver. Ét forslag, hvor der bliver optimeret fra start til slut på de forskellige klassetrin og ét forslag, hvor der klasseoptimeres fra 7. til 9. klassetrin. Den første udgave, der er det mest vidtgående forslag, er selvfølgelig også det forslag, hvor der kan spares mest.

Jeg mener, at ingen af de to forslag har gang på jord. Det er to forslag, der efterlader meningsløshed hos det enkelte barn (og sikkert også forældrene), og det er forslag, hvor den pædagogiske opgave for lærerne bliver at begrænse katastrofen for det enkelte barn i stedet for at kunne fokusere på at udvikle den pædagogiske praksis. Jeg er overbevist om, at der findes andre muligheder for besparelser, hvor der på trods af besparelserne fortsat vil være mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis, så ALLE vores børn får den skolegang, de fortjener på trods af begrænsede ressourcer i skolevæsenet og kommunen i særdeleshed.

Det er mit håb, at alle der har samme holdning til dette spareforslag vil være med til at gøre opmærksom på følgerne af forslaget. Det er samtidig mit håb, at I, vores byrådsmedlemmer, lykkes med at træffe de rigtige beslutninger og undgår reduktioner, der udelukkende fungerer teoretisk og ikke i praksis.

Mikkel Vest fik flyttet barn med tvang fra Muldbjergskolen til Bagterpskolen i forbindelse med klasseoptimering i 2015.