Weekendens høje temperaturer fortsætter ind i den nye uge, skriver TV2 Nord.
Mandag vil de nordjyske termometre komme op i nærheden af 30 grader, og lokalt kan temperaturen komme over.
I løbet af eftermiddagen vil vejret slå over, og der er muligheder for regnbyger og tordenvejr over hele landsdelen.
Inde i landet vil der være størst chance for regn og torden, og uvejret vil ramme sidst på eftermiddagen ved 16-17-tiden.
I løbet af aftenen vil tordenvejret slippe sit tag i Nordjylland, og der er mulighed for at solen igen kan komme frem.
Dermed ser vi frem mod en dag med mindre sol og mere regn end de foregående dage.
Regnen kommer
Tirsdag og onsdag vil der være spredte byger, mens der også er mulighed for, at solen i perioder kan komme frem. Temperaturerne vil fortsat være mellem 25 og 28 grader, og lokalt kan der også opstå byger.Mod slutningen af ugen vil en koldere luft ramme Nordjylland, og vejret vil være ustadigt, mens temperaturen vil falde, så den vil ligge omkring de 20 grader.
Varmen ser ud til at fortsætte i denne uge også 🌡️, men til sammenligning til de sidste mange dage er der nu vand i prognosen⛈️. Hold øje med bygerne 👉https://t.co/WPtHsJdrql — DMI (@dmidk) August 15, 2022
Kilde: TV2 Nord i samarbejde med TV2 Vejret.