Der er rigtig god grund til at glæde sig til Vrå-udstillingen nummer 82 i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen. Ganske vist kan vi endnu ikke afsløre meget om værkerne og kurateringen, men historikken taget i betragtning er der altid grund til forventningens glæde.
Vrå-udstillingen er nemlig en kunstnersammenslutning med ikke færre end 44 af Danmarks mest anerkendte kunstnere og arkitekter, hvis historie går tilbage til 1942, hvor Svend Engelund af højskoleforstander Arne Brandt Pedersen, blev opfordret til at vise sine malerier under højskolens efterårsmøde.
![Optræk til Vrå-udstillingen 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Engelund_4_740x322.jpg)
Allerede i 1943 kunne man tale om en tradition, og siden da er Vrå-udstillingen vokset til i dag at være Danmarks næststørste kunstnersammenslutning. Medlemmerne repræsenterer alle billedkunstneriske udtryk, og en række af landets førende tegnestuer sikrer, at billedkunsten hvert år perspektiveres med aktuel arkitektur.
Hvert år inviteres en række gæsteudstillere til at udstille sammen med Vrå-udstillingens medlemmer.
Udstillingsperiode: 27. juli – 1. september 2024.
Fernisering: Lørdag d. 27. juli kl. 14.
Sal: Hele Kunstbygningen, samt Friis Salen på Vrå Højskole.
Medlemmer af Vrå-udstillingen
Kunstnere: Gerda Thune Andersen, Jane Balsgaard, Katja Bjørn, Ole Broager, Peter Callesen, Christina Capetillo, Jette Debois, Kirsten Dufour, Søren Elgaard, Helga Exner, Niels Fabæk, Hjördis Haack, Finn Heiberg, Bárdur Jakupsson, Karen Havskov Jensen, Anders Kirkegaard, Bruno Kjær, Kirsten Klein, Bente Linnemann, Karin Birgitte Lund, Erland Knudssøn Madsen, Karen Gabel Madsen, Marit Benthe Norheim, Hans Pauli Olsen, Bjørn Poulsen, Lene Rasmussen, Morten Schelde, Gorm Spaabæk, Hartmut Stockter, Bjarke Regn Svendsen, Bjarne Werner Sørensen, Tegtmeier, Thomas Wolsing, Laila Westergaard, Claus Ørntoft og Christina Hamre
Arkitekter
C.F. Møller A/S v/Søren Tortzen, VEGA landskab arkitekter v. Anne Galmar, Anne Dorte Vestergaard, Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & BechJensen A/S v/Mette Viuf Larsen, Cubo Arkitekter A/S v/Lars Juel Thiis, DET BLÅ v/Birthe Urup, Friis & Moltke A/S v/Palle Hurwitz, Tegnestuen Mejeriet v/Søren Nielsen, Schønherr landskabsarkitekter v/Rikke Gram, Svendborg Architects v/ Johnny Svendborg og Reværk Arkitektur.
Link til en af mange relaterede artikler