Den garvede journalist Jørgen Pyndt har ved Ordkraft i Aalborg haft det privilegium at få lov til at tale med to af tidens varmeste navne i ordenes forunderlige verden, nemlig Jesper Wung-Sung, aktuel med romanen “Kvinde set fra ryggen”, samt Jesper Stein med den autofiktive roman “Rampen”.
– To på hver sin måde uafrystelige bøger. Og så fik Aalborgs undergrundsborgmester Jonny Hefty, akkompagneret af Kenneth Dahl Knudsen, omsider sin velfortjente Ordkraft pris. En glad, opmuntrende, forløsende og eftertænksom dag, noterer Jørgen Pyndt denne søndag, hvor han opsummerer Ordkraft.
– Og normalt ligger det ikke til mig at lede efter håret i suppen, men alligevel: Ikke een linje, ikke et eneste foto i dagens Nordjyske. Jeg anerkender redaktionens suveræne ret til selv at prioritere sin indsats. På samme måde, som jeg forbeholder mig retten til at undres, tilføjer Jørgen Pyndt.