Vendsyssel FF gennemfører nu en række organisatoriske ændringer, der skal styrke klubbens udvikling på både sportslige og kommercielle områder.
Klubben får ny direktør og ny bestyrelsesformand, og samtidig etableres en række underudvalg, som ifølge en pressemeddelelse skal sikre et stærkere fundament for klubbens fremtidige drift.
Ny direktør: Morten Simonsen
Vendsyssel FF kan med glæde meddele, at Morten Simonsen tiltræder som klubbens nye direktør.
Morten kommer med solid erfaring og et stærkt lokalt engagement, og han vil få det overordnede ansvar for at drive klubben videre mod en mere bæredygtig og ambitiøs fremtid.
Ny bestyrelsesformand: Henrik Sørensen
Samtidig indtræder Henrik Sørensen som ny bestyrelsesformand for Vendsyssel FF. Henrik har lang erhvervserfaring og et dybt kendskab til regionen og dens foreningsliv.
Han skal stå i spidsen for at udvikle klubbens strategiske retning og sikre en stabil organisatorisk ramme.
For både direktør- og bestyrelsesformandsposten er der tale om ulønnede funktioner.
Dette understreger ønsket om at skabe en klub, hvor dedikation, fællesskab og lokal forankring er drivkraften.
Nye underudvalg skal styrke klubbens drift
Som en del af den nye struktur etableres der flere underudvalg, som får til opgave at understøtte driften og klubbens forskellige kerneområder. De nye udvalg vil fokusere på:
– Ungdoms- og talentudviklingen
– Kommercielt arbejde og erhvervssamarbejder
– Event- og arrangementsområdet
Underudvalgene skal bestå af kompetente kræfter fra lokalområdet, som vil bidrage med erfaring, netværk og nytænkning.
Sportslig ledelse fortsætter uændret
På den sportslige front fortsætter Jens Hammer Sørensen som sportschef. Jens har gennem længere tid været en central del af klubbens sportslige set-up, og kontinuiteten skal sikre fortsat stabilitet og fremdrift på banen.
En stærk helhed for Vendsyssel FF
Med den nye organisering tager Vendsyssel FF et skridt i retning af at skabe en veldrevet, visionær og lokalt forankret fodboldklub.
Samarbejdet mellem den nye ledelse, underudvalg og den sportslige sektor skal sikre, at klubben står stærkt – både nu og i fremtiden.


