Af Ove Birk
Bjerget 14,
Hjørring
Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune sagde god for et stort sommerhus, vel nærmest en lejrskole og hvad der deraf følger.
Som formand for udvalget må Søren Smalbro stå for de hug det giver. Velfortjente hug. Men udvalget består af 7 medlemmer, hvoraf 4 er socialdemokrater.
Hvem bestemmer i den socialdemokratiske byrådsgruppe? Det gør Arne Boelt.
Da lokalplanen for Krogen 3 blev endelig vedtaget, skete det uden nogen form for bemærkning i udvalget. Den gik glat igennem.
Under sagsbehandlingen var jeg i kontakt med samtlige partier og lister. Enten syntes de,at det var et godt projekt eller at løbet var kørt.
Er det samme forløb i Nr Lyngby? Løber alle kommunalbestyrelser med borgmesteren i spidsen ikke efter udvikling for enhver pris?
Samme dagsorden overalt i landet. Er der nogen visioner for naturen i kommunen, når en bygherre står med en pose penge til udvikling.
Naturen må vige.