Scandinavian Pink Floyd Project fortsatte lørdag aften fejringen af bandets eget 20 års jubilæum med at markere endnu et jubilæum, som er 50 året for forbilledernes udgivelse i 1973 af den legendariske plade Dark Side Of The Moon.
Lørdag aften havde en tydeligvis begejstret og propfyldt sal af gæster fornøjelsen af at opleve bandets koncert på Vendelbohus, da det var lykkedes for den lokalt ligeså legendariske musikforening med det nostalgisk klingende navn I morgen er det jul, mor.
– De startede med et par de mest kendte numre, men denne turné er dedikeret til at fejre at Dark side of moon fylder 50 år, så den blev spillet i sin helhed i sæt 2. The Final Cut fylder 40 år, så der blev spillet et par numre fra den også, lyder det efterfølgende fra Claus Hansen.
– Koncerten blev rundet af med Wish you where here, og Comfortably Numb samt Run like Hell. Vendelbohus var fyldt til randen, og det er med god grund. Pink Floyd Project kan legendernes musik til UG, tilføjer Claus Hansen.
Alle vi andre, der ikke kom til koncerten med den overvældende vellyd i overflod, kan i stedet glæde os til kommende arrangementer på det ærværdige og heldigvis endnu spillevende Vendelbohus.
Foto: Claus Hansen.