På Græshedevej vesten for Harken er der fredag og lørdag åbent hus i i nummer 180, hvor entreprenørvirksomheden P. Johansen holder til i skøn natur med rigtig god plads, og det er der brug for.
Der er masser af store maskiner, grus og sten og alt muligt udstyr, så entreprenøren og vognmanden kan klare alverdens opgaver for såvel private som erhvervskunder.
Virksomhedens menukort indeholder for eksempel alt i entreprenørarbejde, etablering og oprensning af søer – også med lang arm – mobil knusning, sortering, nedbrydning, håndtering af forurenet jord, kystsikring, anlæg af ridebaner, sandpuder, regnvandsbassin, anlægsarbejde, indkørsler og haver, arbejde med minigraver, kloakering og alt muligt andet.
P. Johansen holder åbent hus i dag fredag til klokken 15 og igen lørdag klokken 9-15, hvor alle er meget velkomne til at se de mange maskiner og høre mere om virksomheden, der nu også er autoriseret kloakmester og vognmandsforretning.
Peter Bang Johansen har cirka tre håndfulde ansatte på fuld tid, og der er mange spændende opgaver at tage fat på.
Virksomheden sælger også en bred vifte af materialer til en række formål for eksempel flisesand, stabilgrus, skærver, muldjord, flis og meget mere.
Et andet menukort ved det åbne hus frister med lækre varer fra Jane i pølsevognen, øl og vand, sjove aktiviteter for børn samt udstilling af veterantraktorer.