Fredag den 23. maj bliver en festdag for alle burgerelskere og BBQ-fans, når BadBoy Butchers BBQ slår dørene op til deres nye butik på Jørgen Fibigersgade 10 i Hirtshals. Åbningen finder sted fra kl. 16.00 til 19.30 – eller så længe der er varer på grillen.
Med Naturmødet i fuld gang og tusindvis af besøgende i byen er der lagt op til en dag med liv, dufte og lange køer – og BadBoy Butchers BBQ er klar til at levere.
– Vi glæder os sindssygt meget til at åbne vores nye butik og give folk en oplevelse ud over det sædvanlige. Der bliver smæk på smagen og gang i gaden, lover holdet bag BadBoy Butchers BBQ
Der er god grund til at komme i god tid: De første 100 betalende kunder får en overraskelse med sig på vejen.
Som noget helt nyt lancerer BadBoy Butchers BBQ også “Månedens Burger”, og først i rækken er en vaskeægte Chilli Cheese Burger, der ifølge dem selv bliver både vild og snasket.
– Det er ikke en burger, du spiser med én serviet. Vi starter stærkt ud – bogstaveligt talt – og lover en smagseksplosion af chili, ost og saftigt kød.
Med den centrale placering i byen og Naturmødets summen i baggrunden bliver åbningen et trækplaster for både lokale og besøgende.
– Vi elsker Hirtshals, og det føles helt rigtigt at slå rødder midt i byen netop denne dag, siger teamet.
BadBoy Butchers BBQ har længe haft en trofast fanskare, og nu får både gamle og nye kunder mulighed for at opleve deres univers i nye rammer – med ild, røg og kærlighed til kød.
Smut forbi, oplev stemningen og smag på det, der meget vel kan blive din nye yndlingsburger.
Kom tidligt – det bliver vildt!


