Mange kender Camillo og Marietta som de hyggelige og kompetente værter ved de seneste somres fællesspisninger på Tversted Skole.
Lørdag i påsken er de til gengæld værter ved en popup butik i skolegården ved Tversted Skole. Butikken i skolegårdens drivhuse vil balndt andet rumme gode vine og olivenolier, pasta og risottoris, dansk gin og billige øl, islandsk salt og italienske kapers samt parrets egen kogebog.
Den interimistiske popup butik har åbent fra klokken 11 til 15, hvor der også vil være mulighed for at booke de eftertragtede pladser til sommerens middag i Camillos Køkken.