Deltagerne i årets udstilling vil således blive præsenteret løbende her på NordsøPosten.dk i ugen op til Påske (uge 13) samtidig med, at præsentationerne vil blive lagt op på hjemmesiden KUNST I HIRTSHALS
Stationsforstanderne Lisbeth Birgersson og Svend Petersen har besluttet ”at holde gryden i kog” i takt med udsigten til bedre tider for alt og alle – også for den del af de kulturelle tilbud, som giver mest mening i det fysiske møde mellem kunst og betragter, MEN… ”kulturudsigten” er stadig behæftet med diverse forbehold og modsatrettede prognoser, så indtil alt igen har fundet en ny normalitet, så må det blive til digitale kig og med god afstand…
De mange trofaste påskegæster gennem årene vil sikkert mindes ovenstående med glæde… I 2022 vender de rigtige udstillinger tilbage…
Skulle dette års ”udstillingsgæster” få lyst til at tage kunstværkerne i nøjere øjesyn, så vil det kunne lade sig gøre ved at sende en mail til mail@kunst-i-hirtshals.dk i takt med at kunstnerne bliver præsenteret…
*********************
Påskekunst er en serie, hvor vi ser på udbuddet af kultur i de kommende helligdage, hvor mangt og meget heldigvis igen har åbent, hvis ellers coronaen ikke igen tager overhånd.
Prøv at søge på PÅSKEKUNST, så får du overblikket på et splitsekund…