Ud i verden drog både onkler og fætre som sømænd og fastrene, som udvandrede til Amerika i 20’erne, og det inspirerede hende til selv at drage ud og til et mangeårigt ophold i Californien.
Efter endt studie som indretningsarkitekt på det, der dengang hed Skolen for Boligindretning, og senere blev til Danmarks Designskole, rejste hun til USA. I de første år som ansat på arkitekttegnestuer, hovedsageligt i San Francisco. En karriereudvidelse blev realiseret ved en videreuddannelse på tekstillinien på California College of the Arts, San Francisco/Oakland.
I Berkeley, Californien, stiftede hun, sammen med en kollega, ”The Pacific Basin School of Textile Arts”, en skole med et fuldt udbygget undervisningsprogram med alle faser af tekstil, kunst og design. Hun var fuldt engageret i skolens administration og undervisning, indtil hun i 1987 vendte tilbage til Danmark. Bor og arbejder nu i Tornby.
Udvalgte udstillinger i Danmark: Den Gamle Station i Hirtshals; Kunstetagerne i Hobro, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring; Hirtshals Fyr; Frederikshavn Kunstmuseum; Gallerigangen, Bagsværd Kirke; Galleri Jakobsen, Lønstrup; Galleri Louis, Hirtshals.
Udvalgte udstillinger i Californien: The San Jose Museum of Art; College of Marin Fine Arts Gallery, Kentfield; Contemporary Artisans Gallery, San Francisco.
Udvalgte ansættelser som gæstelærer: Designskolen i Kolding; The University of California, at Davis; The School of the Art Institute, Chicago; California College of the Arts, Oakland/San Francisco; San Francisco State University.
Af udsmykningsopgaver kan nævnes et altertæppe til Hirtshals kirke.
Inspiration til skitserne og de vævede billeder er naturen i og omkring Tornby Klitplantage. Det stærke lys gennem træerne. Billeder skabt af kontraster mellem lys og skygge.
Skitserne er udført i akvarel, sort blæk og pastel. Skitserne er billeder i sig selv, men fungerer ligeledes som oplæg og inspiration til de vævede billeder. De vævede billeders udryk er formet af den vævede struktur og farvernes kontraster.
– I denne Coronatid har jeg fortsat mit arbejde med skitser og vævede billeder ”hjemmefra”, da mit arbejde foregår på mit værksted ved siden af, hvor jeg bor. Corona nedlukningen har givet tid til eftertanke og ro til bare at være, ikke mindst omkring mine billeder, som jeg håber, kan være med til at vise ”samfundssind”, ved at vække interesse for at opleve naturen.
– Ved at se lyset, skabe kontraster og skygger mellem træerne, se træernes fine detaljer, se linjerne i barken. Mærke luften, lyden og duften.
Hvidt lys 18
Skitse: Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Hvidt lys 15
Skitse: Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Hvidt lys 19
Skitse: Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Hvidt lys 17
Skitse: Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Vævet Billede ”Skygger på vejen 1”
Vævestruktur: Skudforstærket kipper variant
Materialer: Bomuld, hør
Størrelse i ramme: H40 cm x B40 cm
Skitse til ”Skygger på vejen 1”
Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Vævet Billede ”Træer i skygge 2”
Vævestruktur: Skudforstærket kipper variant
Materialer: Bomuld, hør
Størrelse i ramme: H40 cm x B40 cm
Skitse til ”Træer i skygge 2”
Akvarel, sort blæk, pastel
I ramme B:28 cm x H:35,5 cm
Vævet Billede ”Turkis bark”
Vævestruktur: Skudforstærket kipper variant
Materialer: Bomuld, hør
Størrelse: H50 cm x B53 cm
Vævet Billede ”Efterårsblade 4”
Vævestruktur: Skudforstærket kipper variant
Materialer: Bomuld, hør
Størrelse: H50 cm x B53 cm
Du kan altid se præsentationerne på KUNST-I-HIRTSHALS og på facebook Den gamle Station i Hirtshals, og skulle du få lyst til at kigge nærmere på værkerne og høre til priser, så send en mail til mail@kunst-i-hirtshals.dk
Link til tidligere artikel
PÅSKEKUNST: Den gamle Station præsenterer værker af 7 lokale kunstnere…