Hirtshals Redningsstation måtte tirsdag på en syv timer lang redningsaktion, da en 33 årig københavner var gået i panik til søs, skriver TV2 Nord.
– Der var faktisk ingen fare på noget tidspunkt, men han var blevet pissebange for at sige det lige ud, forklarer stationsleder Allan Jellesen.
– Vi fik forklaret ham, at det er tåbeligt at sejle alene og ikke være mere forberedt, konstaterer stationslederen, der i samme ombæring kommer med et opråb.
Det er nemlig langt fra første gang, de oplever, at folk må reddes i land, fordi de sejler ud, når de ikke skal eller er forberedte.
– Det handler ikke om, at vi ikke vil hjælpe, for det er det, vi er her for, men når det handler om dumdristighed og ikke uheld eller lignende, så er det jo bare en samfundsbelastning, pointerer Allan Jellesen.
Til tirsdagens aktion blev der sendt både en større og en mindre båd ud, mens der var hele syv mand involveret i aktionen.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.