Parkér ikke ansvaret for klodens tilstand i børneværelset

Af Christian Borrisholt Steen

Forleden dag kom vores seksårige søn hjem og spurgte os, om vi egentlig vidste, hvad der var det største problem i Danmark lige nu?

Jeg nåede ikke engang at tænke hverken Covid19 eller skattetryk, før knægten sagde, at det var alle de rygende skorstene og at verden blev helt brun af det. En anden dag, da jeg fulgte ham i skole, spurgte han mig, om jeg vidste, hvem der stod bag verdensmålene. Det er noget, der hedder FN, sagde jeg. Det havde han også helt styr på.

Jeg må tilstå, at det er nogle voldsomt store spørgsmål der rumsterer rundt oppe i hans lille hoved og jeg mindes ikke, at jeg var oppe på helt samme klinge, da jeg i sin tid gik i børnehaveklasse hjemme i Hirtshals. Jeg må også tilstå, at jeg synes, der må være vigtigere ting for seksårige at bekymre sig om, end verdensmål og rygende skorstene.

Jeg ved godt, at folkeskolerne den seneste tid har haft FN´s verdensmål på dagsordenen og det er da helt sikkert også i den bedste mening, at børn helt ned i 0. klasse, skal høre om verdensmål, krig, sult og klimakriser, men jeg må også tilstå, at min søns tanker og overvejelser bekymrer mig.

For efter min bedste overbevisning bør så små børn i højere grad være optaget af at være gode kammerater, end af store og abstrakte problemer rundt omkring i verden.

Vores tidligere undervisningsminister Merete Riisager sætter ret præcist ord på min bekymring i sin nye bog ”Selvbyggerbørn”, hvor hun blandt andet skriver; ”Vi fratager børn pligter i det nære og giver dem et abstrakt og lammende ansvar for hele verden”.

– Det risikerer bare at gå udover deres nattesøvn

Jeg synes, det kan give rigtig god mening, at elever fra udskolingen og videre i uddannelsessystemet lærer om verdensmålene, og at virksomheder og organisationer tænker verdensmålene ind i deres arbejde i det omfang, det giver mening. Men konstant at minde helt små børn om store, globale problemer, som de alligevel ikke har nogen som helst mulighed for at løse, tror jeg er mere til skade end gavn for de små størrelser.

Det risikerer bare at gå udover deres nattesøvn. Og nattesøvnen er vigtig, for at børnene kan være friske i hovedet og lære noget og på sigt vokse op og måske være med til at udtænke nye teknologier, der kan være med til at revolutionere den grønne omstilling, reducere udledningen af Co2 og så videre.

Børn på seks år har godt af at lære tal og bogstaver, at kunne binde deres egne snørebånd og om, hvordan man er en god kammerat. Når Socialistisk Folkeparti nu foreslår, at verdensmålene skal ”tænkes ind i alt” herunder også læringsmålene for folkeskolen, bliver jeg oprigtigt bekymret. Jeg er ikke sikker på, at det vil afhjælpe den angst, skyld og skam, som desværre plager mange børn i dag.

Lad os ikke parkere ansvaret for alverdens klimakriser, sult og fattigdom i børneværelset.

OM BLOGGEREN