Endelig denne pinse er der sol og sommer i Hirtshals. Måske er det stemningen, der har lokket Party Ekspressen frem til scenekanten for at annoncere, at de spiller ved Musik Under Trappen.
– Vi har lavet en setliste fyldt med alle de største og bedste numre som alle kan synge med på, og der er rig mulighed for også at få støvet danseskoene af, lyder det i hvert fald fra Party Ekspressen.
Udmeldingen fra bandet er kommet, før programmet er meldt officielt ud fra Musik Under Trappen, idet vi indtil nu kun kender hovednavnende om onsdagen, som bliver Jonah Blacksmith og Rasmus Walter, men den står givetvis til troende, når den kommer fra de friske musikere i Party Ekspressen. Bandet har nemlig også meldt tidspunktet for koncerten ud, som ifølge dem skulle blive lørdag den 23. juli klokken 19.30.
Party Ekspressen er kort fortalt et allround festband fra Aalborg. Banden består af Nicklas, bas/kor, Jakob, trommer, Fie, vokal, Thomas, klaver/keyboard/kor og på guitar Louis.
Link til tidligere artikel