Af Paw Rytter
Kandidat KV25 & RV25
Moderaterne
Til dagens Nordjyske udtaler vores kære borgmester Søren Smalbro(V) følgende om havnens økonomiske formåen i forhold til en kommende forlængelse af Vestmolen:
”Vi har en havn med en bundsolid økonomi. Om to år er en stor gældspost afviklet, så hvis den økonomiske ramme vi har sat op holder, er jeg 110 procent sikker på, at havnen har økonomien til det.”
Der er en vis uenighed om, hvad en forlængelse af Vestmolen vil komme til at koste. Søren Smalbro har nævnt et beløb i omegnen af 500 millioner, selv har jeg argumenteret for, at det som minimum vil koste 800 millioner.
Jeg ved ikke, hvad Søren Smalbro ligger til grund for sin vurdering, men min er baseret på udvidelsen af indsejlingen af Hanstholm Havn (2016-2020). Den kostede 600 millioner.
Når man sammenligner materialeforbruget i Hanstholm med det, der kræves for at forlænge Vestmolen i Hirtshals, ses, at der skal bruges 1.400.000 kubikmeter granit og cubipods (betonelementer) i Hirtshals, mens der kun blev brugt 900.000 kubikmeter granit og cubipods i Hanstholm. Materialeforbruget vil altså være halvanden gange så stort i Hirtshals.
Og ved anlægsprojekter af denne type er der materialerne, der er prissættende. Derfor kan selv estimatet på 800 millioner, vise sig at være for optimistisk.
Arealudvidelsen af Hirtshals Havn
Den arealudvidelse af Hirtshals havn, som blev gennemført mellem 2014 0g 2016, havde et ubetydeligt materiale forbrug i sammenligning med den påtænkte udvidelse af Vestmolen.
Ifølge VVM-redegørelsen blev der kun brugt 71.900 kubikmeter sten/granit. Altså kun lidt over en tyvendedel af den mængde granit og cubipods der skal bruges til forlængelsen af Vestmolen.
Arealudvidelsen krævede en del sand til opfyldning, men det fik man stort set gratis fra oprensning af havn og sejlrender.
Arealudvidelsen kostede da også kun 110 millioner. Og så må man heller ikke glemme, at de fire vindmøller udløste en engangsbetaling til havnen på 10 millioner kr. stykket.
I tabellen nedenfor kan man også se, at arealudvidelse kun påførte havnen en gældsforøgelse på 76 million kr.
Man har glemt noget af det mest elementære
Jeg tror, havnebestyrelsens medlemmer bilder sig ind, at arealudvidelsen var et større projekt end det var. De har ganske enkelt undladt at forholde sig til noget af det mest elementære. Nemlig materialeforbruget.
Det er trist, for det betyder, at byrådet i aften giver Hirtshals Havn tilladelse til at låne16 millioner ekstra til planlægningen af en forlængelse af Vestmolen, som der ikke er økonomisk grundlag for at gennemføre.
Hirtshals Havns økonomi over tid
Nedenstående tabel viser udviklingen i Hirtshals Havn økonomi siden 2013. Økonomien er grundlæggende sund, men evnen til at afvikle gæld er ikke imponerende. Nøgternt set er Hirtshals Havn ikke gearet til at investere meget mere end 200 millioner.
Jeg er også bekymret! En investering på 700 – 800 millioner i en virksomhed med årligt overskud på 10 millioner og med uændret aktivitets niveau, som der står i artiklen i Nordjyske i dag, hænger det jo ikke sammen!
Nu skal havenudvidelsen jo først lige have grønt lys fra Trafikstyrelsen, hvor den p.t. er under behandling ift. miljøpåvirkninger m.v. Men uanset om havneudvidelsen koster 500 eller 800 mio vil det være uhyre vanskeligt at stable finansiering på benene.
Set fra en solvens synsvinkel er der på overfladen plads til yderligere gældssætning. Men den helt store udfordring er, at afkastet på havnens investerede kapital er virkeligt ringe. De sidste 5 år har gennemsnittet ligget på 1,5%. Og det bliver ikke meget bedre, hvis man ser på egenkapital-forrentningen, som ligger på et gennemsnit på 1,7%. Et sådant afkast ligger betragteligt under, hvad der anses som normalt for erhvervsdrivende virksomheder. Her opereres med afkast på 15-20% årligt. Med et afkast på under 2% er der simpelthen ikke plads til at noget udvikler sig dårligere end planlagt. Der er en risiko ved at drive virksomhed (og Hirsthals Havn er vel en virksomhed selvom den er ejet af Hjørring Kommune?), derfor er afkastkravet betragteligt over 2%, så midlertidige dårligdomme kan absorberes uden tilførsel af ny kapital.
Men der er rent faktisk udarbejdet en såkaldt Business Case for havneudvidelsen, hvor finansieringen og den øgede aktivitet som følge af udvidelsen, helt sikkert må have været centrale emner. Det har kostet 2,6 mio at få Business Casen udarbejdet – antager det er honorarer til konsulenter? Men Business Casen er vel 3-4 år gammel, så det kunne være interessant at se en opdateret version – der er trods alt sket meget de sidste 2-3 år.