Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 & RV25
Moderaterne
Kære Per, jeg deler din ærgrelse over Teater Cafeens underskud og navnlig ærgrer jeg mig over din beskrivelse af forvaltningens modvilje i forhold til at give dig indblik cafeens økonomi.
Men der er noget, der skurrer.
Du kan formentlig godt huske, at Christian Simonsen fra Stabilt Demokrati stillede spørgsmål ved økonomien i rådhusets kantine under en debat på SOSU Nord den 3.11.
Christian Simonsen havde via en aktindsigt fået oplyst, at den samlede lønsum for driften af kantinen var 3.300.000 kr. i 2024. Beløbet dækkede både for kantinen på Rådhuset og på Jobcenter Hjørring.
Da Christian Simonsen luftede beløbet, røg du helt op i det røde felt. Beløbet var helt i skoven, måtte man forstå.
Lad mig slå en ting fast. Jeg under alle offentlige ansatte adgang til en god velsmagende og sund frokost til en rimelig pris. Uanset om de arbejder på eller uden for Rådhuset. Men så vidt jeg ved, er det kun de ansatte på Rådhuset og på Jobcenter Hjørring, der har adgang til kantine. Andre må nøjes med madpakken.
Akkurat sådan som det var meningen, at Teatercafeen skulle balancere. I hvert fald i følge borgmester Søren Smalbro (V).
Borgmesterens forklaring stemmer ikke overens med Budget 2025-28
Men hvis man kigger i Hjørring kommunes budget for 2025-28, så bemærker man, at udgifterne til kantinedrift er indregnet i overheadet på SÆH-området.
Som du ved, er overhead et andet ord for anslåede fællesudgifter. Overheadet beregnes, når diverse kommunale ydelser skal prissættes. Fx så man kan sammenligne prisen for et kommunalt og et privat drevet botilbud.
Overhead i Hjørring kommune er på 46.000 kr. pr. fuldtidsstilling. Kantinedriften udgør formentlig kun en lille del overheadet, men dog tilstrækkeligt til, at man har taget det med. Mit spørgsmål til dig er, om du kan finde ud af, hvor stor en udgift Rådhus kantinen udgør for kommunens borgere?
Det virker ret oplagt. Ikke mindst når du nu alligevel har en høne eller to at plukke med Søren Smalbro/forvaltningen.
I budgettet angives det totale overhead til 18,9 millioner. Det kunne være interessant at få oplyst, hvor stor en del af det beløb, der kan henføres til driften af kantinen.
Link til relateret indlæg
KV25: – Teatercaféen på Vendsyssel Teater har minus på 1,6 mill.!!!



Paw, Paw, Paw! Når du refererer til Christian Simonsens kommentar på mødet d. 3/11, bør du også redegøre for konteksten. Simonsen fremstillede det som om, budgettet på 3,1 mio. for kantinen var med henblik på at servicere byrådet! Men den (i øvrigt fremragende) kantine, servicerer medarbejderne på Hjørrings største arbejdsplads. Byrådet tilbyder ca. et måltid om måneden, nemlig i pausen mellem temamøderne og aftenens byrådsmøde den sidste onsdag i måneden. Og så er der lidt vand, frugt og snacks til fagudvalgenes møder. Så den del af kantinens aktiviteter udgør en forsvindende lille del af dens samlede udbud.
Og det var dén falske udlægning, der fik ikke alene Per Møller, men også mange af os andre, op i det røde felt.
Hej Jørgen
Sådan oplevede jeg det ikke. Når det kniber med synet skal man en tur til Louis Nielsen. Måske findes der noget tilsvarende, når det kniber med hørelsen. Du og Karl sad trods alt på tredje række. Jeg har intet problem med at der er en god kantine, men jeg bliver lidt bekymret, når viceborgmesteren ikke ved, at den bliver understøttet økonomiske.
Forsat god valgkamp