Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 og RV25
Moderaterne
Der er noget seriøst galt med forvaltningskulturen i Hjørring Kommune. Man forsøger at bøje paragrafferne og når enderne, så alligevel ikke kan nå hinanden, så vildleder man.
Lad mig give et eksempel: Den 6. maj var der møde i Teknik- og Miljøudvalget. Et af punkterne handlede blandt andet om miljøgodkendelsen af Stiesdal Skycleans pyrolyseanlæg tilbage i 2022. I den sammenhæng var det afgørende om gyllefibre er affald eller biprodukt.
Baggrunden er, at der har været stillet spørgsmål ved, om miljøgodkendelsen blev givet på det rette grundlag tilbage i oktober 2022. Derfor havde forvaltningen udarbejdet en kort redegørelse for, hvorfor alt er i den skønneste orden. Redegørelsen byggede på et juridisk argument, som Hjørring kommune havde fået udarbejdet af advokatfirmaet Codex den 26. marts i år.
Hvad Teknik- og Miljøudvalget aldrig fik at vide var, at da man præsenterede advokatfirmaets juridiske argument for Miljøstyrelsen, påpegede Miljøstyrelsen, at argumentet byggede på en afgørelse fra EU-Domstolen, som er baseret på en nu forældet udgave af IE-direktivet. For øvrigt var advokatfirmaet stærkt forbeholden i forhold til om de forudsætninger, som argumentet byggede på kunne holde.
Derudover gjorde både advokatfirmaet og Miljøstyrelsen opmærksom på, at det er Miljøstyrelsen og ikke kommuner, der kan afgøre om affald kan klassificeres som biprodukt. Alligevel afholdt det ikke forvaltningen fra at påstå, at kommunen indirekte havde truffet afgørelse om, at Hjørring kommune anser biofibre som biprodukt og altså ikke som affald.
Og hvad er så konsekvensen? Kan det ikke være lige meget om miljøgodkendelsen blevet givet på det rigtige grundlag eller ej? Nej, det er faktisk ret vigtigt. Navnlig i dette tilfælde. For bundlinjen er, at Hjørring kommune slet ikke kunne give miljøgodkendelsen, det var nemlig Miljøstyrelsen, der skulle have gjort det.
