Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 og RV25
Moderaterne
Danmarks første pyrolyseanlæg i industriel skala, Stiesdal SkyClean, ligger i vores dejlige kommune.
Det er jo fint, for pyrolyse er bestemt en interessant teknologi, som måske kan komme til spille en central rolle i den grønne omstilling. Men der er et problem. I det her tilfælde blev miljøgodkendelsen desværre givet på et sjusket og fejlbehæftet grundlag.
Ifølge den miljøgodkendelse, som Hjørring kommune har udstedt, må anlægget behandle op til 120 tons gyllefibre om dagen og bruge den gas, der dannes under pyrolyseprocessen, som brændstof til at holde processen i gang.
Kernen i sagen er, hvordan anlægget skal klassificeres. Er det et anlæg til nyttiggørelse af affald – eller er det reelt et affaldsforbrændingsanlæg? Det er ikke bare en teknisk detalje, men en afgørende juridisk skillelinje.
EU-reglerne siger nemlig, at for at forbrænding kan regnes som nyttiggørelse, skal den producerede energi bruges uden for et anlæg – for eksempel til fjernvarme eller el. Men på anlægget i vores kommune bruges energien fra afbrænding af pyrolysegas udelukkende internt til at holde pyrolyseprocessen kørende. Det taler for, at anlægget skal betragtes som et anlæg til bortskaffelse ved forbrænding af affald. Ikke på grund af gyllefibrene, men på grund af afbrændingen af pyrolysegassen.
Konsekvensen er stor: For hvis det er tilfældet, skulle miljøgodkendelsen være givet af Miljøstyrelsen, ikke af kommunen. Og fordi anlægget behandler over 100 tons affald om dagen, skulle der også have været udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (VVM), der vurderer påvirkningen af miljø, sundhed og natur.
Men der blev ikke lavet nogen miljøkonsekvensvurdering og anlægget blev ikke godkendt af Miljøstyrelsen. I stedet lever naboerne til anlægget med konsekvenserne.
Hjørring kommunes håndtering af miljøgodkendelsen af pyrolyseanlægget stinker. Det er en skam, for kommunen kunne bare have overladt godkendelsen til Miljøstyrelsen.
Det havde været bedre både for naboerne og ikke mindst for pyrolysens fremtid som en troværdig og pålidelig grøn teknologi.
Er det ikke bare det niveau som Hjørring Kommune inklusive byråd og forvaltning har……man kan undre sig over at folk uden de rette kompetencer har så meget indflydelse….
Det stinker på alle parametre, desværre! Det er så trist for rigtig mange mennesker, som må leve med de ubehagelige konsekvenser, for ikke at nævne det natur og miljø, som også presses af anlægget.
Stærk research og veldokumenteret opslag. To be continued!
Godt indlæg. Bliv endelig ved.
Før “pyrolyset” blev tændt hos folkene bag Agri Energy, proklamerede de som argument for udvidelse, at der ville blive overskydende energi/varme til gavn for de nærmeste fjernvarmeanlæg. Med andre ord var der tale om nyttiggørelse.
Hvis Paw Rytters fremstilling står til troende, vil det selvsagt aldrig blive virkelighed. Der er brug for energien internt, hvilket netop ikke er alment nyttigt her og nu, men tværtimod i et endnu ikke kendt omfang alment skadeligt.
Det kunne være undgået, hvis kommunen havde været årvågne nok til at kræve en miljøkonsekvensvurdering (og involvering af Miljøstyrelsen) sådan som Paw påpeger.
Hvor mange af lokalpolitikerne kan mon leve med, at et større eller mindre antal borgere helbredsmæssigt påvirkes negativt af pyrolyseværket?
Se svar til Paw Rytter, netop lagt på.
“Men på anlægget i vores kommune bruges energien fra afbrænding af pyrolysegas udelukkende internt til at holde pyrolyseprocessen kørende.”
Må jeg ikke lige gøre opmærksom på, at ovenstående er en misforståelse. Energien fra pyrolyseprocessen nyttiggøres i høj grad. Det er et centralt element for både forretning og klimaeffekt, at mens den ene halvdel af kulstoffet i den anvendte biomasse lagres i biokullene, så leveres den anden halvdel som grøn energi til formål udenfor anlægget. Det kan fx være til fjernvarme, som du skriver. I Vrå-anlæggets tilfælde erstatter energien fra pyrolyseprocessen brugen af fossil energi i nabo-biogasanlæggets opgraderingsanlæg. Kun 5-6 procent af energiindholdet i biomassen går til at drive selve pyrolyseprocessen.
Mvh Kristian Strøbech, Stiesdal