Af Paw Rytter
Byrådskandidat til KV21
Socialdemokratiet
Christiansdalsvej 83
Vrå
Jeg beklager, hvis jeg ødelægger den gode stemning, men det her er vigtigt. Biogas bør ikke spildes på færgedrift. Hvorfor? Fordi mindre udledning af Co2 fra færger ikke kan medregnes i de nationale klimamål.
Ifølge Kyoto- og Paris-aftalen indgår international sejlads ikke i de nationale Co2 regnskaber. Det betyder, at hvis vi bruger biogas til færgedrift mellem Danmark og Norge, så bringer det os ikke nærmere på målet om at udlede 70% mindre Co2 i 2030. Tværtimod.
For vi har jo ikke ubegrænsede mængder af biogas. Og den biogas vi bruger til færger, kan vi ikke bruge til busser eller anden tung transport. Bruges biogas til transport på land, mindsker den forbruget diesel og bringer os nærmere på reduktionsmålet på 70%. Derfor er det en rigtigt dårlig ide at anvende biogas til færgedrift.
Når biogas skal anvendes som brændstof til færger, så skal gassen køles ned, så den bliver flydende, så den fylder mindre. Gennem denne proces omdannes gassen til LNG. LNG er et af de brændstoffer, man hentyder til, når man taler PtX. Metanol er et andet eksempel på PtX.
Det PtX brændstoffer har tilfælles, er, at de fremstilles ved processer, der kræver store mængder af energi i form af el. PtX brændstoffer har den fordel, at de kan opbevares, og har en relativ høj energitæthed. Altså kvaliteter der minder om dem, vi kender fra de fossilebrændstoffer – kul, olie, diesel og benzin.
Lige nu er der mange EU-milliarder i spil i den såkaldte Green Deal. Mange af dem vil gå til projekter, der handler om PtX. Det betyder at dygtige PtX-projektmagere vil kunne hente mange penge i Bruxelles i de kommende år.
Tilsyneladende ønsker bestyrelsen for Hirtshals havn at EU-milliarderne også skal dryppe lidt på aktører i Hirtshals og omegn. For med den nyansatte udviklingsdirektør Steen Harding Hintze har man fået en mand, der har erfaringer med at hente EU-støtte til energiprojekter. Han har haft en central rolle i etableringen af Greenlab A/S og Skive Energifond.
Steen Harding Hintze er simpelthen Hjørring kommunes nye Mr. Power to X.
Men hvad skal Mr. Power to X skaffe midler til? Skal det være til et LNBG-anlæg? Næppe, for selvom LNBG er velegnet til færgedrift, er det næppe hensigtsmæssigt i forhold til vores ambition om at nå Co2-reduktionsmålet på 70%.
Så er det nok bedre med et metanol-anlæg. Et metanol-anlæg kan via en katalytisk proces kan forvandle co2 og brint til metanol.
Sådan et har Steen Harding Hintze været med at til at udvikle i Skive. Så mon ikke det er det, man ønsker at kopier i Hirtshals. Det kunne jo være herligt med et PtX-anlæg – ikke mindst hvis EU betaler.
Men der er et problem. Forudsætningen for et metanol-anlæg store mængder af brint, som det kræver voldsomme mængder af elektricitet at frembringe.
I tilknytning til anlægget i Skive har man opført en vindmøllepark med 13 møller med en samlet effekt på 54MW for at forsyne det nye metanol-anlæg. Anlægget kan producere 8.000 tons metanol om året. Til sammenligning frembringer et gårdbiogasanlæg omkring 6000 tons biogas om året.
Spørgsmålet er altså, om man vil prioritere en relativt beskeden produktion af metanol så højt, at man vil opføre 10-15 vindmøller dedikeret alene til det? Er vi villige til at betale den landskabsmæssige pris, bare fordi EU betaler en pæn del af metanol-anlægget? Ikke rigtig, vel?
Og videre kunne man spørge, om Hjørring kommune ikke har gjort sit? For hvis man tænker på, hvor mange tons biogas der produceres i kommunen, så svarer det formentlig til energien fra 100 kæmpe vindmøller eller mere, såfremt møllerne var dedikeret til produktionen af metanol.
Så måske skulle vi overlade produktionen at PtX til regeringen og de store aktører, der kommer til at drive energiøerne. I Hjørring kommune producerer vi mængder af biogas. Det må være nok.
Alt det med PtX til flytrafik og international sejlads må være en opgave for dem ovre på Christiansborg.