Pejsen, der har en flot butik ved indfartsvejen Frederikshavnsvej i Hjørrings østlige del, åbner lørdag en afdeling i Nørresundby. Der er åbent hus hos Pejsen klokken 10-17 på adressen Østre Fælledvej.
– Vi hos Pejsen er stolte over at invitere dig til en helt speciel dag, når vi åbner dørene til vores splinternye showroom i Nørresundby. Vi har de seneste måneder arbejdet på et nyt showroom på vores nuværende lager- og kontorlokation i Nørresundby.
Det oplyser virksomhedens ejer, Tommy Lundholm Kristensen, som også glæder sig over stort salg via webshoppen.
Pejsens medarbejdere vil lørdag ved det åbne hus i Nørresundby fremvise og demonstrere et spændende udvalg af pejse og tilbehør i et inspirerende miljø. Der er planlagt masser af spændende aktiviteter for hele familien.
Det er blandt andet goodiebags til de første 20 besøgende, fede præmier og konkurrencer med præmier for 50.000 kroner, lagersalg med meget skarpe priser, unikke tilbud kun på åbningsdagen og mange sjove aktiviteter for både børn og voksne.
Der vil også være god mad og drikkevarer hele dagen, og der trækkes lod om en Yakiniku Shichirin grill blandt alle dem, som har trykket deltager/interesseret på Pejsens Facebook.
– Tag hele familien med, og få en hyggelig dag fyldt med inspiration, gode tilbud og lækre overraskelser. Vi glæder os til at fejre denne store dag sammen med dig.