Per Hollænder kommer til Lilleheden A/S ved Hirtshals med stor erfaring inden for træbranchen, hvor han senest igennem 25 år har beskæftiget sig med projektsalg hos Taasinge Elementer.
I en nyoprettet stilling som projektkonsulent hos Lilleheden A/S skal Per Hollænder derfor arbejde tæt sammen med virksomhedens mange kunder og partnere på de større projekter.
– Hos Lilleheden oplever vi øget efterspørgsel på projekter med limtræskonstruktioner, blandt andet fordi mere klimavenlige løsninger og limtræ vinder stigende indpas i byggeriet. Vores projektafdeling har mange års erfaring i at arbejde tæt sammen med arkitekter, rådgivere og bygherrer, hvad angår tegninger, dimensionering, dokumentation og statik, siger projektchef Klaus Thomsen hos Lilleheden.
– For at udbygge vores position som den foretrukne partner på større projekter har vi valgt at ansætte Per Hollænder som vores nye projektkonsulent. Vi er glade for at have fået Per med ombord og ser frem til samarbejdet, tilføjer Klaus Thomsen.



Ive read several just right stuff here Certainly price bookmarking for revisiting I wonder how a lot effort you place to create this kind of great informative website