Af Per Jensen
Journalist
Med to dages mellemrum skriver Nordjyskes lederskribent (og vistnok også stadig debatredaktør) Ove Nørhave to ledere i avisen.
I den første i fredags får statsminister Mette Frederiksen – og kulturminister Ane Halsboe Jørgensen – med krabasken på grund af deres deltagelse i fejringen af Jonas Vingegaards Tour-sejr i Paris. Og det er ikke første gang, at Nørhave og andre lederskribenter bruger hårde og personlige angreb på især Mette Frederiksen.
Jeg bryder mig ikke om tonen og ensidigheden – men det er Nordjyskes beslutning og ret.
Så kom søndagens leder, hvori Nørhave giver gode råd til politikerne i den kommende folketingsvalgkamp.
Han opfordrer dem bl.a. til at tale ordentligt, at holde sig fra personangreb, at holde sig til emnet, at undlade at trække nazi-kortet og at hale gamle sager frem etc.
Alt sammen gode og anstændige råd.
Men disse råd bør jo ikke blot gælde politikere. I lige så høj grad burde de gælde leder- og læserbrevsskribenter.
Tonen på de sociale medier er forlængst trængt ind avisernes ledere – og dermed legitimerer de læserbreves brug af hadsk retorik. Læs blot Nordjyske hver dag.
I Nørhaves fredagsleder bruger han anledningen til at hente en tidligere sag om kulturministerens rejseudgifter frem. Denne sag har intet med Paris-turen at gøre. Dermed ser Nørhave bort fra et af sine egne gode råd i søndagslederen.
Moral og dobbeltmoral.
Hvorfor sender du ikke dette til Nordjyskes debatsider, vil nogle FB-venner måske spørge.
Jeg orker ganske enkelt ikke en dialog med Nordjyskes faste stok af daglige “eksperter,” der holdningsmæssigt ligger til højre for Djengis Khan og Solkongen.
Og når nu proppen er af: hvis Nordjyske mangler spalteplads til det lokalstof, der i den grad er en mangelvare, kunne man måske finde pladsen ved at undlade en seminarielærers næsten daglige halv- eller helside med omtaler af gamle bøger, en aarhusianers næsten daglige halv- eller helside med historiske beretninger fra 30’erne Varde og lignende. At servere det som debatstof er falsk varebetegnelse.
Per Jensen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Har efterfølgende arbejdet ved blandt andet Politiken, DR, Aalborg Stiftstidende, Fogtdals Forlag og TV2 Nord. Indehaver af Per Jensen Kommunikation. Bosat i Løgstør.
Jeg er fuldstændig enig med dig PerJensen. Jegvundrede mig også over Ole Nørhaves åbenlyse dobbeltmoral i den ene dag at udskældte statsministeren og kulturministeren for at deltage i fejringen af Jons Vijgegaards Tour-sejr for derefter søndagen efter fortælle alle os hvordan vi og alle iøvrgt bør opføre os når vi kaster os ud i debatter. Virker helt forkert for mig!
Hvorfor høvler man altid de negative sider frem ,Prøv at tænke på alle de positive ting der er sket indenfor sporten i denne uge i stedet ,
Enig
Det virker da lidt som en spontan selfie, hun tog derned.
Jeg forstår da både Frederik og Joakim, der jævnligt er med på bænkerækkerne, fordi de har den interesse.
Jeg forstår bedre den anden del. Ind i mellem er det for meget.
Men jeg føler ikke så meget for folk, der helt spontant slagter milioner af mink og et helt erhverv. Det var ikke rettidig omhu eller den sorte død.
Min baggrund for at tage nogle ting langsomt er her, at der er så stor mangel på erhverv. Her blev der ikke sparet på dødsrater og Dyrehandler Klausen var også front figur for en gruppe af landets fanatikere.
Og det fortsatte jo – endda med helt tåbelige genbegravelser. Disse folk har så heller ikke fået en passende erstatning og modsat de stakkels dyr måtte vente udfra helt ugforklarlige grunde.
Ja de grunde er jo klare nok. Horribiliteterne skal på tidsaftand og i glemmebogen.
Man sagde endda, det var et døende erhverv. Hvordan det. Der er masser af minkavlere i landene omkring os.
I andre erhverv går nogle jo også fallit ved lave priser eller bliver millionærer ved at være hurtige på rettidig omhu.
Så en sag har ofte mere end bar to sider.
Måske er det mere lidt som mine bier. Jeg fik at vide, de kunne kende forskel på højre og venstre; men de kunne ikke tælle til 3.
Helt enig, Per Jensen.