Af Per Kanstrup Christensen
Kandidat til byrådet Hjørring.
Vendelbo-Listen
Hjørring-politikerne fokuserer på et vigtigt emne (ældrepleje), men de misser en lige så vigtig pointe, nemlig at investere i børn og familier.
Den indsats er afgørende for at forebygge det sociale Det er et dybt alvorligt og modstridende budskab, når politikerne taler om at investere i skoler og plejehjem, samtidig med at de ignorerer den stigende problematik med tvangsfjernelser.
Deres argument er selvmodsigende. Hvis en kommune fjerner et stort antal børn fra deres familier, skader man den samlede institution (familien), der skal opdrage den næste generation af skoleelever og, i sidste ende, ældre borgere.
Tænk på det som en produktionskæde. Børn er den første del, skolerne er midten, og plejehjemmene er slutproduktet. Hvis man tvangsfjerner for mange børn fra kæden i begyndelsen, er der i sidste ende større udgifter for samfundet,man kan ikke forvente at have sunde plejehjem, hvis man ikke investerer i en sund start på livet.
Argumentet er simpelt: En kommune kan ikke på den ene side investere i skoler for børn og på den anden side fjerne disse børn. Og den kan ikke forvente at have plejekrævende borgere i fremtiden, hvis den negligerer den generation, der skal blive til dem.
At tale om skoler og plejehjem, uden at tale om anbringelser, er at bygge huse på et fundament af sand.
